Leif Lahn Jensen advarer regeringen og Dansk Folkeparti mod at pille i almennyttige foreningers momsrefusion.
Leif Lahn Jensen advarer regeringen og Dansk Folkeparti mod at pille i almennyttige foreningers momsrefusion.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

- Det vil gøre ondt på hele Djursland

Leif Lahn Jensen advarer mod moms-ændring i regeringens finanslovsforslag - og håber på DF-støtte

Af Søren Andersen

DJURSLAND: “Det vil ramme rigtig mange i vores område, hvis der ikke bliver gjort noget.”

Sådan konstaterer det socialdemokratiske folketingsmedlem Leif Lahn Jensen, valgt på Djursland, situationen vil være, hvis regeringen får held til at ændre på momsrefusionen for almennyttige foreninger.

I finanslovsforslaget lægges der op til at hente 155 millioner kroner på at fjerne almennyttige foreningers såkaldte moms-kompensation allerede fra 2018. Dermed vil foreningerne ikke få udbetalt momsrefusion for udgifter, de allerede har afholdt her i 2017.

“Man har ikke meldt ud hvilke foreninger der rammes endnu, men jeg har undersøgt sagen, og selv om jeg endnu ikke er nået helt til bunds, så er disse foreninger er i spil,” siger Leif Lahn Jensen.

- Djursland Folkehøjskole.

- Djursland Efterskole.

- Fregatten Jylland.

- Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

- Kattegatcentrets Driftsfond.

- Norddjurslands Valgmenighed.

- Pindstrupcentret.

- Rønde Højskole.

- Vivild Gymnastik- og idrætshøjskole.

“Det er ikke i orden, at frivillige foreninger, som bidrager til vores civilsamfund og som med gode formål hjælper andre mennesker skal spare for at give penge til skattelettelser til nogen, som i forvejen har rigeligt. Det er utroligt vigtigt, at vi har disse foreninger, som bidrager til mange ting lige fra undervisning til idræt og socialt arbejde og meget andet,” siger Leif Lahn Jensen.

Han ved godt, at forslaget rammer bredt over hele landet - men det gælder altså også Djursland.

“Jeg ved det vil betyde rigtig meget for nogle af vores museer på Djursland, men sikkert også for en del andre. Denne besparelse skal tages af bordet, og jeg håber inderligt at Dansk Folkeparti vil tage det med i finanslovsforhandlingerne, da vi jo ikke er inviteret,” siger Leif Lahn Jensen med en understregning af, at regeringen indtil videre kun har forhandlet finanslov med DF og ikke inviteret andre partier til forhandlingsbordet.

Publiceret: 08. September 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112