Forsøgte at sluge klump hash og bed betjent hårdt i fingeren

Bed betjents finger til blods

Politiet standsede mandag klokken 18 en bil i en rutinekontrol i Vestergade i Ryomgård.
Føreren var en 27-årig mand, der virkede påvirket, så betjentene besluttede at lade ham tage en narkometertest.
LÆS OGSÅ: Indbrud i Thorsager, Mørke og Ryomgård
Da de tog narkometeret frem, tog den 27-årige en hashklump fra lommen og proppede den ind i munden for at sluge den. En af betjent var hurtig og fik fat i kæben på ham og stak fingeren ind for at få hashen ud. Men i stedet for at spytte ud, bed den 27-årige betjenten så hårdt i fingeren, at det begyndte at bløde.
 
LÆS OGSÅ: Brand i sommerhus i Thorsager
Trods biddet lykkedes det betjenten at hive hashklumpen ud, og så blev den 27-årige anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, narkokørsel og vold mod politimand. 
Det oplyser Østjyllands Politi.
-jr
 

Publiceret 24 October 2017 11:30

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV