Stor lastbil spærrede landevej: Chauffør kørt på sygehuset

Århusvej i nordgående retning mellem Tirstrup og Trustrup var tirsdag spærrede i en kort periode, da en stor lastbil var havareret

En stor lastbil gav tirsdag eftermiddag ved 16-tiden trafikale problemer på Århusvej fra Tirstrup mod Grenaa. I en kort periode var strækningen mellem Tirstrup og Trustrup spærret, fordi en stor lastbil var havareret og skulle bugseres væk. Det oplyste Trafikradioen på DR P4.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: ØXENHOLT FOTO

Ifølge meldingen var lastbilen endt i vejgrøften, og da der skulle tre vejhjælpsbiler til for at få den store lastbil tilbage på vejen, var vejen en kort periode spærret. Det gav ifølge Trafikradioen på DR P4 bilkø på vejen.

Et vidne på ulykkesstedet oplyste til Lokalavisen, at chaufføren i lastbilen blev kørt på sygehuset.

jwh

Publiceret 01 May 2018 18:55

SENESTE TV