To mænd standset uden kørekort i Ebeltoft

Patrulje afslørede to bilister på fem minutter

En af politiets patruljer afslørede søndag eftermiddag med få minutters mellemrum to bilister, der kørte bil uden kørekort i Ebeltoft.

Første gang var klokken 17.10 på Søndre Strandvej. Her kunne en betjent genkende bilisten, der kørte i bilen foran patruljen. Ved den tidligere lejlighed havde den 35-årige mand ikke kørekort, og det havde han heller ikke denne gang, da politiet stoppede ham.

Fem minutter senere blev samme patrulje opmærksom på en anden bil, der kørte på Strandvejen, der går i forlængelse af Søndre Strandvej i Ebeltoft.

Den automatiske nummerpladegenkendelse afslørede, at ejeren af bilen var blevet frakendt førerretten. Betjentene standsede derfor bilen, og her viste det sig da også, at den 46-årige fører ikke havde kørekort. Han var desuden eftersøgt til Fogedretten, så udover at blive sigtet for at køre uden kørekort blev han også anholdt for at blive kørt i retten.

jr

Publiceret 01 May 2018 13:06

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV