To indbrud i Grenaa og et i Kolind

Flere boliger på Djursland har haft ubudne gæster

Der er blevet begået to indbrud i boliger på Odinsvej i Grenaa. Det ene er sket i tidsrummet mellem lørdag klokken 21.55 og søndag 09.20. Det andet er sket i næsten samme tidsrum, mellem lørdag klokken 22.00 og søndag 08, så det er meget sandsynligt de samme gerningspersoner, der har været på spil begge steder.

Østjyllands Politi oplyser i dagens døgnrapport, at der også har været indbrud i et privat hjem på Vedøvej ved Kolind. Det er sket mellem lørdag klokken 12 og søndag klokken 02.

Døgnrapporten fortæller også, at politiet søndag klokken 11.40 standsede en bilist på Glatvedvej ved Balle. Føreren af bilen var en mand på 49 år, som tidligere har fået inddraget sit kørekort, så han er blevet sigtet for at køre bil uden førerret.

jr

Publiceret 21 May 2018 11:15

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV