Indbrud i boliger ved Grenaa, Balle, Ørsted og Ugelbølle

Usædvanligt mange indbrud på Djursland i det seneste døgns tid

Torsdag formiddag blev der begået indbrud i tre boliger forskellige steder på Djursland.

Det ene skete på Ågårdsvej vest for Grenaa mellem klokken 8.00 og 9.30.

Det andet blev begået på Hoedvej ved Balle mellem klokken 7.30 og 11.30.

Det tredje gik udover beboerne i en bolig på Hollandsbjergvej ved Ørsted. Det skete torsdag formiddag mellem klokken 10 og 11.

I døgnrapporten fra Østjyllands Politi kan man desuden læse, at der er blevet anmeldt et indbrud på Århusvej ved Balskov vest for Ugelbølle. Det er begået for nogle dage siden, fredag 1. juni eller lørdag 2. juni.

jr

Publiceret 08 June 2018 12:36

SENESTE TV