Fem mænd anholdt i nat i Aarhus og på Djursland

Efter flere advarsler blev en håndfuld mænd i nat anholdt

Af
Jeppe Rafn

Betjentene fra Østjyllands Politi blev næppe budt på kaffe, da de i nat og tidligt i morges bankede på døren hos fem østjyske mænd.

De fem mænd har alle ignoreret flere indkaldelser og advarsler om at møde op i Fogedretten, hvor de er blevet indkaldt, fordi de skylder penge.

Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at det drejer sig om en mand fra Horsnlet, der blev vækket i nat klokken 04.30. Klokken 5 kom turen til en mand fra Grenaa, mens en mand fra Rønde fik lov at sove til klokken 6, inden det bankede på hans dør.

Politiet havde forinden hentet to mænd fra Aarhus, som blev banket op i nat ved 01-tiden.

Alle fem mænd blev anholdt og anbragt i arrest eller detention, inden de i dag blev fulgt til møde i Fogedretten.

Østjyllands Politi opfordrer folk til selv at møde op i retten, fremfor at politiet skal hente dem og anholde dem.

Publiceret 20 June 2018 13:55

SENESTE TV