Vold på værksted: 75-årig slået og beskyldt for at være racist

Kunde på værksted så sig sur på en anden kunde

En 36-årig mand er blevet sigtet for at have begået vold mod en 75-årig mand på et autoværksted i Ebeltoft.

Den ældre mand henvendte sig i går på nærpolitistationen i Ebeltoft for at anmelde, at han ved middagstid var blevet slået med en knytnæve i brystet. Det var foregået på et autoværksted på A. Knudsens Vej i Ebeltoft, hvor den 36-årige mand, der også var kunde på værkstedet, pludselig så sig sur på ham.

Den yngre mand havde været højrøstet og beskylde pludselig den ældre mand for at nedstirre ham og være racist, inden han slog ham og forlod værkstedet.

Østjyllands Politi sendte en patrulje kørte ud til mekanikeren for at undersøge sagen nærmere. Her blev de opmærksom på den 36-årige mand, som svingede ind på pladsen til værkstedet og svarede til signalementet af gerningsmanden fra voldsepisoden et par timer tidligere.

Han nægtede at udtale sig til politiet, men blev sigtet for vold. Han havde endvidere ikke noget kørekort og virkede påvirket af stoffer, hvilket han blev sigtet for, inden han blev anholdt og kørt til stationen for at få taget en blodprøve.

jr

Publiceret 21 June 2018 11:59

SENESTE TV