Indbrud i boliger i Ebeltoft, Ørsted og Ørum

Tre indbrud vidt forskellige steder på Djursland

Der er i løbet af det seneste døgns tid anmeldt tre indbrud i private hjem på Djursland.

Det ene er begået i en bolig på Holbækvej nord for Ørsted mellem søndag 9. september klokken 22.30 og mandag 10. september klokken 04.30.

Det andet er gået ud over nogle beboere på Munkebakken i Ebeltoft, der mellem fredag 7. september klokken 18.00 og mandag 10. september klokken 08.00 har haft ubudne gæster.

Det tredje indbrud, som fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi, er sket på Knigaardvej et par kilometer syd for Ørum. Det er sket for nogle uger siden, nærmere bestemt mellem lørdag 18. august klokken 07.00 og søndag 19. august klokken 16.30.

jr

Publiceret 11 September 2018 11:41

SENESTE TV