Foto: Rigspolitiet

To biler bragede sammen i bilkø ved Hornslet

En 39-årig mand kørte op i en 53-årig bilist, da der opstod kø på Grenåvej ved Hornslet

Der skete fredag et mindre færdselsuheld ved Hornslet, da der i eftermiddagstrafikken var opstået bilkø på Grenåvej. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Klokken 15.57 kørte en 39-årig mandlig bilist op i en 53-årig mandlig bilist bagfra i forbindelse med den opståede kø på vejen i nordgående retning.

Ifølge politiet kom ingen af parterne alvorligt til skade i sammenstødet.

jwh

Publiceret 22 September 2018 11:15

SENESTE TV