Modelfoto: Adobe Stock

Politiet finder skunklaboratorium i Mørke

Politiets specialpatrulje fandt torsdag 212 ulovlige planter i Mørke

Østjyllands Politis specialpatrulje var torsdag klokken 10.13 på besøg på en adresse i Mørke, hvor der efter sigende blev dyrket skunk. Ved ankomst til stedet fik betjentene kontakt til en 25-årig mand, der var tilmeldt på adressen. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og gjort bekendt med, at politiet ønskede at ransage på stedet. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Manden oplyste selv, at det var korrekt, at der blev dyrket skunk på stedet, og han fremviste et skunklaboratorium i den ene længe af bygningen. Betjentene kunne konstatere, at der var tale om et professionelt skunklaboratorium med blandt andet ventilation, gødning og lamper. I laboratoriet blev der fundet 212 planter, der omregnet svarer til godt 6 kg hash. Inde i huset fandt politiet også mindre mængder hash, skunk og marihuana.

Den 25-årige mand blev anholdt og sigtet for salg af narkotika.

Publiceret 22 March 2019 11:31