Arkivfoto

Arkivfoto

Thorsager:

Bilist uden kørekort kørte for stærk i stjålet bil

28-årig mand ramt af et væld af sigtelser efter standsning i Thorsager

En 28-årig mand viste sig at have en del på samvittigheden, da han søndag klokken 21.05 blev standset af en patrulje på Thorsagervej tæt på Thorsager.

Bilisten blev målt til at køre 68 km/t i en byzone, og han blev derfor dirigeret ind til siden.

Bilisten erkendte hurtigt, at han var frakendt kørekortet, og at bilen i øvrigt ikke var hans. Han blev derfor anholdt og sigtet for tyveri og for at køre uden førerret.

Her stoppede sigtelserne dog ikke, for inde i bilen fandt politiet noget hash og en joint, hvilket gav en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer.

Da bilisten tilmed virkede påvirket, blev han også sigtet for narkokørsel, og han fik foretaget en blodprøve, som skal vise, om der var stoffer i hans blod under kørslen.

dp

Publiceret 19 August 2019 10:34