Foto: Region Midtjylland

Voldsomt færdselsuheld: Kvinde kørt på skadestuen med nakkesmerter

20-årig bilist kørte ud for ubetinget vigepligt

En 28-årig kvinde blev søndag kørt på skadestuen for at blive tjekket for nakkesmerter efter et færdselsuheld med to biler mellem Pindstrup og Thorsager.

Hun var kommet kørende i sydlig retning på Pindstrupvej og stødte sammen med en anden bil, der kom fra Tjerrildvej og kørte frem for ubetinget vigepligt.

Ifølge Østjyllands Politi skete der stor skade på begge biler i forbindelse med færdselsuheldet, der skete søndag kl. 12.55.

Føreren af bilen, der kørte frem for ubetinget vigepligt, var en 20-årig mand.

jr

Publiceret 09 September 2019 16:00