Mysteriet om Marie:

Mød forfatterne i Kolind+

Af
Lars Norman Thomsen

Lars Norman Thomsen

Der bliver rig lejlighed til at høre, hvad Jens Erik Mehlsens intensive forskning i Højbjergmordet de seneste 3-4 år har afsløret af nye detaljer og opdateret viden ved et foredragsarrangement i Kolind+ onsdag 15. november klokken 19.
Forskning, som forfatteren Knud Simonsen har benyttet til at begå sin dokumentariske roman 'Mysteriet om Marie', der udgives af Forlaget Hovedland fredag 10. november - 50-årsdagen for mordet på Fru Marie Lock-Hansen.
Man kan møde dem begge ved denne foredragsaften, hvor de fortæller om mordet og de negligerede spor og giver deres bud på løsning af mordgåden.
Jens Erik Mehlsen vil gennemgå nogle få af teorierne i forbindelse med politiets forsøg på opklaring af mordet.
Men Jens Erik Mehlsen vil naturligvis især gennemgå det materiale, som blev ignoreret af politiets efterforskning, men som viser sig at indeholde afsløringer, der kunne have ført politiet videre.
Til sidst vil han give sin og Knud Simonsens løsning på det reelle motiv til mordet på Fru Marie Lock-Hansen.
Kolind Boghandel vil på aftenen sælge bogen, som Jens Erik Mehlsen og Knud Simonsen gerne signerer.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Brugerrådet i Kolind+, Midtdjurs Lokalarkiv og Syddjurs Bibliotek.

Publiceret 11 November 2017 12:00

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV