Tag til møde og bliv klog på klimaforandringer

Der er generalforsamling i Kolindsunds Venner 19. marts

kolind Der er generalforsamling i Kolindsunds Venner mandag 19. marts klokken 19 i Kolind+. “Her kan du forhåbentlig blive meget klogere på klimaforandringer, vand, oversvømmelser i kældre og på marker og meget meget mere,” skriver Kolindsunds Venner i en pressemeddelelse. Aftenen starter med et oplæg fra den nye formand for Natur, Teknik og Miljø i Syddjurs Kommune Kim Lykke Jensen (SF). Han vil blandt andet fortælle om, hvordan han ser det politiske landskab forholder sig til udfordringerne i forhold til klimaændringer på Djursland.

Alle er velkomne

Efter oplægget er der generalforsamling med formandens beretning over året der gik i Kolindsunds Venner, valg af bestyrelsesmedlemmer, foreningens regnskab med mere Desuden er der præsentation af klubbens nye bilstreamere, som sættes til salg. Alle er velkomne og kan også stille spørgsmål, men kun medlemmer af Kolindsunds Venner har stemmeret. Kolindsunds Venner byder på kolde drikkevarer og lidt til maven, og deltagelse er gratis.

Publiceret 12 March 2018 00:00

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV