HIF afholder forårsopvisning

Hornslet IF's gymnastikafdeling er klar til dette års opvisning lørdag 17. marts klokken 12 i Hornslet Hallen.

LÆS OGSÅ: Økonomisk gennembrud for IF Midtdjurs Klatreklub

“Vi har igen i år mange børn på alle holdene. Gymnasterne vil give smagsprøver på, hvad de har lært i den forløbne sæson. Forberedelserne er i fuld gang ude på alle gymnastikholdene, og både børn og voksne glæder sig til at vise, hvad de kan, og vi glæder os til at se dem i aktion,” skriver Hornslet IF Gymnastik i en pressemeddelelse.

30 små og store

I år er opvisningen flytte ned i Hornslet Kultur- & Fritidscenter i stedet for på skolen.

Til opvisningen er der denne gang besøg fra gymnasterne fra Rygge, og de kommer med 30 små og store børn. Derudover er der også besøg af et gæstehold - det er showholdet Lystrup Springerne.

Der vil være masser af hold med børn i alle aldre blandt andet Minimix hold med børn fra 4. til 6. klasse. De træner i Mørkehallen sammen med gymnaster fra Mørke og Hornslet. Under opvisningen kan der købes kaffe og kage.

Publiceret 14 March 2018 07:30

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV