21-årig overlod sin bil til narkopåvirket kæreste

Både bilist og kæresten er blevet sigtet i sagen

En mand på 29 år og hans 21-årige kæreste er begge blevet sigtet for at overtræde Færdselsloven.

Det er sket, efter manden i går søndag blev standset af en politipatrulje på Møllevænget i Auning.

LÆS OGSÅ: Bilist faldt i søvn bag rattet i Auning

Han havde ikke noget kørekort og var desuden påvirket af stoffer, oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

Hans 21-årige kæreste er blevet sigtet for at have overladt bilen til ham. Det er ifølge Færdselsloven strafbart at overlade sin bil til en anden person, der ikke har lov til at køre bil.

jr

 

Færdselsloven § 65

§ 65: Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet.
Stk. 2: Ejeren (brugeren), føreren og den, der i øvrigt har rådighed over et motordrevet køretøj, må ikke overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet.

Kilde: danskelove.dk

Publiceret 09 April 2018 16:00

SENESTE TV