Ny viden:

Efter-istiden ved Fuglsø Sø

Helt ny forskning i Nationalpark Mols Bjerge gør os klogere på 12.000 års landskabshistorie – helt tilbage til den kolde tid efter istiden

Af
Natur

I efter-istiden for 12.000 år siden stod de første lyse kratskove med birk, pil og enebær i de kolde Mols Bjerge. Der var stadig rester af helt skovløs tundra med rypelyng, som vi i dag finder på det norske højfjeld og i Grønland. Det er en tid, hvor de tyske rensdyrjægere tager på sommerjagt i Danmark.

LÆS OGSÅ: 62 virksomheder samarbejder om Nationalparken

Hele den viden ligger indlejret i dybe sølag – og fornylig lykkedes det i ét hug forskere at kortlægge vegetationshistorien 12.000 år tilbage i tiden via en tolv meter lang borekerne af søsediment fra Fuglsø Sø.

Det skete i et samarbejde mellem Aarhus Universitet Geoscience, 15. Juni Fonden og Nationalpark Mols Bjerge.

Nu har forskerne fra Aarhus Universitet afsluttet analysen af pollen fra borekernen.

De har udtaget prøver af velbevarede, større planterester, der er brugt til aldersbestemmelse af lagene via kulstof-14-analyse.

Det er disse undersøgelser, der giver ny viden om efter-istiden på Mols med de første lyse kratskove og resterne af den skovløse tundra med rypelyng.

Hvornår kom bøgen?

Interessant er det at konstatere, at der var meget skov i yngre stenalder, ca. 3.500 f.Kr. Fra det tidspunkt står der på Mols talrige velbevarede stendysser.

Menneskene har på det tidspunkt skabt rydninger i urskoven, men ikke nok til at træpollen aftager synligt. Men det er til gengæld på det tidspunkt, at pollen fra arter fra det åbne græsningsland, som lancet-vejbred, dukker op.

Omfattende rydninger kommer først i ældre jernalder, ca. 400 f.Kr., med en stor nedgang i træpollen og øget pollen fra græs, kornsorter og markukrudt, også nu uddøde ukrudtsarter som klinte.

Forskerne var spændte på, hvornår det danske nationaltræ bøgen ville dukke op på Mols Bjerges fjerne og forblæste sandbakker.

Bøgen kommer, som i resten af Danmark, først sent – faktisk lidt senere end i det øvrige land ca. 200 e.Kr.

Bøgen kommer fra syd og koloniserer mange af de store landbrugsarealer, der midt i jernalderen gror til igen på grund af kulde, krig og folkevandringer.

Senere forsvinder bøgen igen – totalt. Det sker i vikingetidens storhedstid.

Skoven kommer derefter ikke til Mols igen før andelstidens store nåleskovsplantager, hvoraf mange nu igen er fældet for at genskabe bronze- og jernalderens store lysåbne græsningslandskaber.

Der er ingen i Danmark, der kan give et mere klart svar på, hvordan det forhistoriske danske landskab så ud, end professor Bent Odgaard. Foto Nicole Wolter.

Der er ingen i Danmark, der kan give et mere klart svar på, hvordan det forhistoriske danske landskab så ud, end professor Bent Odgaard. Foto Nicole Wolter.

Bruger ny viden

Når man skal genoprette natur, er det vigtigt at vide, hvad man skal genoprette til.

”Til før naturen blev ødelagt”, lyder som et nemt svar. Men menneske og kultur har ændret naturen gradvist i tusindvis af år. Urskoven kan mange steder ikke genskabes – urskovens følgearter er væk.

Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i 2009. Parken skal beskytte og genoprette de særlige og truede arter og deres levesteder – især naturtyperne overdrev og gammel løvskov.

LÆS OGSÅ: Syddjurs bliver en bivenlig kommune

Men man kender ikke floraen før 1971, hvor Århus Amt kortlagde den ved fredningen af Mols Bjerge.

På den vis hjælper forskningsprojektet til med at kortlægge de oprindelige arter og naturtyper.

Publiceret 15 April 2018 19:30

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV