Debat Norddjurs: Håbet døde, da det mødte virkeligheden

Af
Kasper Bjerregaard (V)

gruppeformand

Norddjurs Kommunalbestyrelse:

Norddjurs Kommunes økonomi ligger i ruiner, og alle leder i øjeblikket efter årsagen: Hvordan er det dog gået så galt?

En populær myte er, at kommunens økonomi udelukkende er væltet pga. udefrakommende faktorer. Her peges specielt på de stigende omkostninger til forsørgelse.

Indirekte siger man altså, at kommunens problemer skyldes de borgere, der modtager sociale ydelser og de medarbejdere, der tildeler ydelserne.

Er det fair overfor borgere og medarbejdere? Og ligeså vigtigt: Er det korrekt?

Nej – Det er hverken fair eller korrekt.

Men hvad er rigtigt og hvad er forkert i debatten?

1) Det er ny lovgivning, der pludselig er kommet som en overraskelse

Forkert - Aftalen om Refusionsreformen blev indgået den 2. februar 2015 og trådte i kraft 1. januar 2016.

2) Refusionsreformen tvinger kommunerne til kassetænkning

Forkert - Refusionsreformen er gennemført for at forenkle systemet bl.a. ved at ensarte satserne og dermed minimere kassetænkning.

3) Staten vælter med reformen forsørgelsesomkostninger over på kommunerne

Forkert – Reformen betyder, at kommunerne samlet modtager det samme beløb til forsørgelsesudgifter. Kommunerne modtager nu blot beløbet via bloktilskuddet i stedet for via refusioner.

4) Budgetoverskridelserne på arbejdsmarkedsområdet skyldes eksterne forhold

Forkert - Med vedtagelsen af budget 2017 beskar forligspartierne budgettet for arbejdsmarkedsområdet med 34 mio. kr. årligt. Dette var et politisk valg baseret på et "håb" om, at udgifterne på området kunne sænkes.

Regnskaberne for 2017 og 2018 viser nu, at håbet døde, da det mødte virkeligheden. Udgifterne ligger på det niveau, der var forventet, før man politisk begyndte at skære i budgettet.

5) Det er kun forsørgelsesomkostningerne, der giver Norddjurs problemer

Forkert – Der er udfordringer på forsørgelsesområdet, men de udgør dog kun ca. halvdelen af det overforbrug, der er konstateret i Norddjurs kommune og en stor del af den halvdel skyldes, at budgetterne er blevet beskåret på baggrund af håb.

Opsummerende er problemet i Norddjurs, at driften af kommunen ikke hænger sammen.

De penge man håbede på at kunne spare på arbejdsmarkedsområdet, ja de er nu brugt på kommunens drift. Lægger man så til, at der i 10 år er budgetteret med underskud, så bør det ikke overraske, at det ender med problemer.

Hvilket leder frem til en sidste populær påstand:

6) Oppositionen vasker bare hænder

Forkert - Oppositionen deltager naturligvis i det kommende arbejde med at genoprette den sønderskudte økonomi, men fastholder, at det er ærgerligt, at der først sker noget nu, hvor opbremsningen bliver så voldsom.

Situationen i Norddjurs kommer ikke overraskende – der burde være sat ind lang tid før.

Det er vigtigt, at der nu tages fornuftige og langsigtede beslutninger. Det gør man med et korrekt udgangspunkt.

Det nytter ikke at basere sig på myter og håb."

Publiceret 16 July 2018 12:00

SENESTE TV