Foto: Rigspolitiet

APNG sladrede: Ung mand fik taget sin bil i Trustrup

Gentagen kørsel uden kørekort koster nu bilen for 21-årig mand

Politiets automatiske nummerpladegenkender (APNG) sladrede onsdag eftermiddag om en bil, hvis ejer er frakendt førerretten.

Det skete klokken 13.56 på Århusvej i Trustrup, hvor bilen blev standset.

Bag rattet sad den 21-årige mand, som ejer bilen og har mistet kørekortet. Det var ikke første gang, at han kørte bil uden at have ret til det, så derfor blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr

Publiceret 27 September 2018 14:32

SENESTE TV