Hvis du eksempelvis køber en iPhone XS 512GB uden abonnement hos Bilka, koster den som udgangspunkt 12.090 kroner. Køber du den med billigste abonnement, kan du få den til 10.981 kroner. Ritzau/Scanpix

Hvis du eksempelvis køber en iPhone XS 512GB uden abonnement hos Bilka, koster den som udgangspunkt 12.090 kroner. Køber du den med billigste abonnement, kan du få den til 10.981 kroner. Ritzau/Scanpix Ritzau Scanpix

Se dig godt for: Store prisforskelle hvis du køber din mobil på afbetaling

Den nye iPhone har netop ramt det danske marked, og det betyder, at mange skifter smartphonen ud. Men se dig godt for i junglen. Der er tusindvis af kroner at spare, viser analyse fra Samlino.dk

priser Apple har netop præsenteret tre nye iPhones i Danmark, der alle har det tilfælles, at de er blandt de dyreste modeller, der nogensinde er produceret. For mange danskere betyder det, at de vælger at købe telefonen på afbetaling, men det kan koste mange tusinde kroner at vælge den forkerte løsning.

Det viser en prisoversigt, som sammenlignings-tjenesten Samlino.dk har foretaget.

I oversigten er der taget udgangspunkt i en iPhone XS med 512GB, der bliver købt på afbetaling henholdsvis med og uden abonnement, og den viser, at der er rigtig mange penge at spare ved at købe telefonen sammen med et abonnement. Ved køb af abonnement er der taget udgangspunkt i det billigste tilbud.

Fast pris er dyrest

Hvis du eksempelvis køber en iPhone XS 512GB uden abonnement hos Bilka, koster den som udgangspunkt 12.090 kroner. Hvis du her vælger at afdrage den over 36 måneder, skal du betale 431 kroner om måneden, og på grund af renter vil din samlede betaling for telefonen ende på 15.508 kroner.

Køber du derimod telefonen med abonnement hos oversigtens billigste, Telia, kan du som udgangspunkt købe den for 10.981 kroner.

Hvis du vælger at afdrage den over 36 måneder, skal du betale 383.75 kroner de første seks måneder, hvor der er binding på abonnementet. Herefter er det i princippet muligt at opsige abonnementet og nøjes med at betale 305 kroner de resterende 30 måneder. Dermed ender din samlede pris for telefonen på 11.552.50 kroner.

"Der er altså tale om en potentiel besparelse på hele 3.955,50 kroner på den samme telefon, hvilket i de fleste husholdninger er et beløb, der vil lune gevaldigt. Så det betaler sig altså at se sig godt for, inden man slår til," siger adm. direktør i Samlino.dk, Kristian Pitzner-Jørgensen.

Priserne er indhentet på udbydernes hjemmsider i uge 39.

Tips til afbetaling

1. Undersøg altid mulighederne med- eller uden abonnement, inden du beslutter dig.

2. Find priser hos forskellige teleudbydere, og sammenlign forskellene på abonnementernes indhold i form af inkluderet data og taletid.

3. Vær opmærksom på årlige omkostninger i procent (ÅOP), når du ser på et tilbud. Gå som udgangspunkt efter det laveste.

4. Hold øje med ekstraomkostninger som eks. leveringsgebyr, oprettelsesgebyr, administrationsgebyr og lignende

Publiceret 29 September 2018 06:00

SENESTE TV