Voldsom brand i villa: Huset er omringet af flammer

En villa på Solbakkevej i Grenaa er torsdag aften ramt af en voldsom brand

Af
Jonas Wrede Hansen

Østjyllands Politi fik torsdag klokken 18.34 en anmeldelse om en voldsom brand i en villa på Solbakkevej i Grenaa. Det oplyser Vagtchef Lars Bisgaard fra Østjyllands Politi til Lokalavisen.

"Villaen er overtændt. Det brænder lystigt, og brandvæsnet er godt i gang med at øse vand på," fortæller vagtchefen til Lokalavisen og tilføjer, at alle husets beboere er ude og ifølge hans oplysninger ikke kommer noget til.

"Brandvæsnet er i gang med at bekæmpe ilden efter alle kunstens regler," fortsætter Lars Bisgaard.

Vagtchefen kan ikke oplyse, hvorvidt huset står til at redde eller ej. Ifølge en fotograf på stedet, som Lokalavisen har talt med, er huset allerede totalt udbrændt.

Publiceret 04 October 2018 19:30

SENESTE TV