Flere huse solgt over prisen

4,1 procent af husene i Skanderborg blev solgt over prisen

salg Endelig. Huset, der både har den rette beliggenhed, rumfordeling og pris.

Men er man ikke den eneste køber, der har kastet sin kærlighed på drømmehjemmet, kan man blive tvunget til at give mere, end det var sat til salg for.

Og det skete i årets første seks måneder for en del købere.

Ifølge en opgørelse fra Boliga blev 4,3 procent af de danske villaer og rækkehuse i 1. halvår nemlig handlet for mere end det, de først var udbudt til.

Og også i Østjylland var der købere, der gav mere for huset, end det der stod printet på salgsopstillingen.

Den laveste andel 'overpris-handler' var i Østjylland i Syddjurs Kommune - der skete det for 2,2 procent af de købte huse - mens det i Norddjurs Kommune var 2,6 procent.

Højest var andelen i Skanderborg Kommune, hvor hele 4,9 procent af de solgte huse røg for mere, end de var udbudt til salg for.

Hold hovedet koldt

Men inden man sætter gang i den store budkrig for at overtage skødet på den perfekte bolig, skal man slå koldt vand i blodet, lyder det fra boligøkonom hos Nordea, Lise Nytoft Bergmann:

"Mange boligkøbere har i tankerne allerede indrettet stuen og hængt juniors gynge op i æbletræet, når de kontakter mægler, for at fortælle, at de gerne vil købe den pågældende bolig. I den situation kan det være ubehageligt at få at vide, at man ikke er den eneste interesserede køber, og at ejendommen vil blive solgt i en budrunde. Men det er vigtigt at holde hovedet koldt," siger hun.

Så mange huse blev solgt

over prisen:

Favrskov Kommune: 4,0%

Horsens Kommune: 3,5%

Norddjurs Kommune: 2,6%

Odder Kommune: 5,4%

Silkeborg Kommune: 4,6%

Skanderborg Kommune: 4,9%

Syddjurs Kommune: 2,2%

Aarhus Kommune: 4,3%

*Boliga har opgjort, hvor stor en andel af villaerne og rækkehusene der har fået tinglyst en salgspris højere end den førstkendte udbudspris.

Publiceret 12 October 2018 11:27

SENESTE TV