Elliot og Elizas mor, Rhian Wright, er illustrator og tilbød derfor sine kreative evner til at udsmykke garderoben i Lærkehaven.

Elliot og Elizas mor, Rhian Wright, er illustrator og tilbød derfor sine kreative evner til at udsmykke garderoben i Lærkehaven.

Lærkehusets garderobe er shinet op med farverige fugle

Man bliver mødt af farverige sjove fugle, når man træder ind i børnehaven Lærkehuset. De er malet af forælder Rhian Wright

Af
Stine Østergaard

EBELTOFT Der blev overrakt en stor buket blomster fra børnehaven Lærkehuset til Rhian Wright – blandt børnene bedre kendt som Elliot og Elizas mor. Blomsterne fik hun, fordi hun har udsmykket børnehavens garderobe med træer, farverige fugle og velkommen skilt.

"Før var det spejdergrønt og mørk, og når det ikke er pænt, behandler man det også derefter. Nu er det første indtryk, man får, når man træder ind ad døren, at hey, her er noget med en masse fantasi," siger daglige leder Timothy Munslow.

Man bliver nu mødt af en masse farver og søde fugle, når man træder ind i Lærkehuset. Mange af børnene har allerede udpeget sig deres favoritfugle. Rhian Wright håber, at de også kommer til at give dem fantasifulde navne.

Forældre gør børn stolte

Der er en god kultur i Lærkehuset for, at forældre hjælper til. Både til arbejdsdagene eller som Rhian Wright ud over arbejdsdagene. Børnene har nysgerrige kunne følge med i tilblivelsen af maleriet.

"Det er noget, vi i bestyrelsen lægger vægt på, at børnene ser deres forældre bidrage. Det giver en tættere kontakt mellem institution og hjem," siger bestyrelsesformand Cecilie Astrup Nielsen.

Det "varmer også en gammel mands hjerte", at se børnene være så stolte over deres forældre, lyder det fra Timothy Munslow.

"Når man ser, hvor stolte børnene er af deres forældre til arbejdsdagene, hvad enten de hamrer søm i eller vasker vinduer... Det er ikke noget, man kan købe sig til. I dag har forældre ofte arbejde langt væk fra børnene, så børnene ved ikke altid, hvad deres forældre laver og kan se op til det," siger han.

"Hvor mange af jer, synes det er blevet flot?"

Fugle med personligheder

Rhian Wright har malet fugle, fordi de er populære dyr, som er nemme at give personlighed. De er i mange farver og har små hatte og andre detaljer.

"Jeg har givet dem forskellige personligheder, så børnene kan tale om dem og finde deres favoritter. Min yndlings er den med det prikkede tørklæde," fortæller kunstneren på engelsk - hun er nemlig fra Skotland, men flyttede med familien til området for tre år siden.

Og hører man børnene, så har de også allerede fundet deres favoritter. Bjørn kan godt lide den blå fugl med hatten på, og Karla er vild med både den gule og den "pinke".

Rhian Wright har malet garderobens fine fugle over flere dage, når hun havde et par timer fri. Det fik hun en buket og klapsalver fra børnene for.

Rhian Wright har malet garderobens fine fugle over flere dage, når hun havde et par timer fri. Det fik hun en buket og klapsalver fra børnene for.

Til en ægte fernisering er der selvfølgelig feststemning og chips.

Til en ægte fernisering er der selvfølgelig feststemning og chips.

Publiceret 07 November 2018 12:46

SENESTE TV