Steen Thomsen, Regionsrådsmedlem, DF, Folketingskandidat i Østjylland. Arkivfoto

Steen Thomsen, Regionsrådsmedlem, DF, Folketingskandidat i Østjylland. Arkivfoto

Debat: Dansk Folkeparti redede 7 uddannelsesbusruter

Af
Steen Thomsen

Regionsrådsmedlem

DF

Folketingskandidat i Østjylland:

"Regionen har desværre sparet 55 mio. på regionale busser. Nu skyder regionsrådsformand og socialdemokrat Anders Kühnau skylden for regionens busbesparelser på regeringen og Dansk Folkeparti, da vi har fjernet erhversfremmetiltag fra regionener.

Men det er ikke årsagen til at regionen sparer på busserne. Tværtimod har regeringen bevilget flere penge til regionernes bustransport. Årsagen til busbesparelser er derimod ekstraudgifter til Aarhus letbane, som regionen ejer halvdelen af, ekstraudgifter til Lemvigbanen, fordi regionen vil have nye tog på strækningen og andre prisstigninger. I Dansk Folkeparti har vi gennem hele forløbet kæmpet for, at familier i provinsen ikke skal bøde for, at Århus letbane giver flere udgifter og færre indtægter ind forventet.

Vi fremsatte derfor et ændringsforslag på, at en del af de lukningstruede busser blev omdannet til uddannelses-busruter. Via ændringsforslaget reddede vi 7 lukningstruede busruter. Regionen finansierer fremover en afgang om morgenen og 2 afgange om eftermiddagen og kommunerne vil formentlig finansiere yderligere afgange på disse ruter.

Anders Kühnau bedyrer desuden, at uddannelses-busruterne kun gælder i 3 år. Jeg tror Anders skal genlæse vores aftale. Her står sort på hvidt, at uddannelses-busruter finansieres i en 6 årig periode af regionen. Og selvom der er indlagt en revurdering af aftalen efter halvdelen af perioden, så kører ordningen i 6 år. Hvis nogen vil løbe fra dette, skal Dansk Folkeparti nok holde fast på, at aftalen kører i 6 år.

I første omgang var der ikke opbakning til Dansk Folkepartis forslag til at fortsætte lukningstruede busruter som uddannelses-busruter, som var vores krav for at være med. Men i sidste øjeblik fik vi flertal for, at 7 busser kunne fortsætte som uddannelsesbus-ruter.

Vi havde foreslået, at endnu flere lukningstruede busruter kunne fortsætte som uddannelsesruter, men fik altså opbakning til de 7 busruter.

Uddannelsesruterne finansieres af hensatte midler på 61 mio.kr. til letbanen på Grenåstrækningen. Disse bringes nu i spil med 10 mio. om året i 6 år. Derfor skal uddannelsesruterne ikke spises af med kun at køre i 3 år. De skal køre i 6 år som aftalt i aftalen. Herefter er det Dansk Folkepartis håb, at kommunerne vil drive dem videre – ellers må vil vi tage det op i regionen igen til denne tid. For vi vil fortsat kæmpe for at familier i provinsen kan sende børn til ungdomsuddannelser i de større byer."

Publiceret 13 November 2018 17:56

SENESTE TV