Kenneth Bojer er i øjeblikket i gang med en større hjertestarter-jagt på Djursland. Med sin virksomhed Kenaid i Auning forsøger han at lokalisere de mange hjertestartere, der efter lukningen af 'Kunsten at redde liv' nu ikke længere bliver serviceret.

Kenneth Bojer er i øjeblikket i gang med en større hjertestarter-jagt på Djursland. Med sin virksomhed Kenaid i Auning forsøger han at lokalisere de mange hjertestartere, der efter lukningen af 'Kunsten at redde liv' nu ikke længere bliver serviceret.

Defekte hjertestartere kan få fatale konsekvenser

Konkurs i forening betyder, at der potentielt hænger masser af hjertestartere i hele landet, som ikke længere bliver serviceret

Af
Simon Carlson

Hjertestart Der lyder et markant bip fra hjertestarteren, der hænger på Fannerup Forsamlinghus.

"Ja, der var sørme bid i første hug," konstaterer Kenneth Bojer.

Han er indehaver af virksomheden Kenaid, der ligger i Auning, og vi er taget på hjertestarter-jagt på Djursland. Mens vi står foran hjertestarteren foran indgangen til forsamlingshuset, støder en kvinde til. Det er Bente Juul Sørensen. Hun bor på den anden side af gaden, og det er hende der står for udlejningen af forsamlingshuset.

"Den har hængt der og bippet i lang tid. I hvert fald et par måneder. Jeg tror ikke, der rigtig er nogen, der ved, hvad der skal gøres, for der er noget med, at dem der har hængt den op, de er gået ned med flaget," fortæller hun.

Det er netop derfor, Kenneth Bojer har sat hjertestarter-jagten er sat ind. Grunden, til at hjertestarteren her i Fannerup bipper, er fordi den er ved at løbe tør for strøm. Den, og mange andre, er hængt op af foreningen 'Kunsten at redde liv', som havde til formål at skaffe penge til at hænge hjertestartere op i hele Danmark. Det lykkedes da også foreningen at hænge flere end 1000 hjertestartere op, men i starten af 2018 gik foreningen konkurs. Det var 'Kunsten at redde liv', som stod for servicen af hjertestarterne. Konkursen betyder, at der nu potentielt hænger at hav af hjertestartere rundt omkring i landet, som ikke nytter noget som helst, hvis der bliver behov for dem ved et hjertestop, og som Bente Juul Sørensen ganske tørt noterer:

"Der er jo ikke meget idé i, at den sidder der og ikke dur."

Kæmpe problem

Grundlaget for Kenneth Bojers virksomhed er førstehjælp. Han startede Kenaid op for fire år siden med udgangspunkt i førstehjælpskurser. Tidligere i år udvidede han sin service, da han opdagede, at der var opstået et problem, efter 'Kunsten at redde liv' lukkede. Derfor forsøger han nu at lokalisere så mange hjertestartere som muligt. Naturligvis både for sin egen forretnings skyld, men også af ren professionel stolthed.

"Jeg fandt jo hurtigt ud af, at der er et kæmpe problem. Cirka 30 procent af de hjertestartere, jeg er ude ved, er der problemer med. Det er enten batterierne, der er flade eller fejl på elektroderne. Det betyder jo, at hjertestarteren ikke kan støde patientens hjerte i gang. Desuden har det en ret stor konsekvens for den tid, man bruger i tilfælde af et hjertestop, når man løber hen til en hjertestarter, der ikke virker. Det er jo ret katastrofalt," konstaterer Kenneth Bojer.

Uklar situation

Her opstår nemlig et nyt problem. Når en hjertestarter bliver hængt op, så bliver den registreret i Hjertestarter-Netværket. Det betyder, at man hurtigt kan finde nærmeste hjertestarter via mobilen eller på nettet, men også i dette tilfælde kan man ende med at løbe forgæves, hvis hjertestarteren er defekt.

Det er TrygFonden, der registrerer hjertestarterne, og her er projektchef Grethe Thomas klar over, at der er opstået en stor problematik i, at hjertestarter-netværket kan henvise til en hjertestarter, der ikke fungerer.

"Vi er bekendt med, at der efter 'Kunsten at redde livs' konkurs er hjertestarter-ejere, der står i en uklar situation i forhold til hvem der nu skal varetage serviceaftalen på deres hjertestarter. I Hjertestarter-Netværket løbende mails til ejerne, det vi kalder fadderne, af hjertestarterne der skal minde om, at man skal tjekke batterier og pads (elektroder, red)," fortæller Grethe Thomas, der samtidig oplyser, at TrygFonden ikke har et tal på, hvor mange potentielle hjertestartere, der har batterier eller elektroder, der er udløbet.

Vigtig tryghed

Ved forsamlingshuset i Fannerup har Kennth Bojer konstateret, at batteriet i hjertestarteren ikke har nok strøm til at fungere optimalt. Hjertestarteren er en af dem, som 'Kunsten at redde liv' har sat op i det forløb, de kaldte Projekt Norddjurs. Det vil samtidig sige, at man som hjertestarter-ejer ved, at man fik sat maskinen op i forbindelse med dette projekt, så er der god grund til at tjekke hjertestarterens tilstand. Det er her blandt andre Kenneth Bojer kommer ind i billedet, for man kan sagtens vælge selv at varetage servicen på hjertestarteren fremover, men man kan også vælge at købe sig til opgaven. Derfor vil Kenneth Bojer nu kontakte formanden for forsamlingshuset i Fannerup for at høre, om der er interesse i at købe hans produkt.

"Det jeg laver er at tilbyde serviceaftaler, så man aldrig er tvivl om, hvem man skal ringe til, hvis der er problemer, for der kan være nogle komplikationer. Hvis hjertestarteren for eksempel har været i brug, skal der udskiftes batteri og elektroder. Hvert femte år mødes European Resusciation Council (Det europæiske genoplivningsråd, red.) desuden og diskuterer den nyeste evidens og forskning inden for genoplivning. Herefter bliver genoplivningsrådene ofte opdateret, og det kræver samtidig en opdatering af hjertestarternes software. Det er også det, jeg kan hjælpe med," forklarer Kenneth Bojer, som dog er meget klar på, at uanset hvad man vælger, så er der efter lukningen af 'Kunsten at redde liv' mange steder, hvor det er nødvendigt at tage stilling til, hvad der skal ske med hjertestarteren.

"Man kan jo også altid vælge at pille den ned og huske at få den fjernet fra Hjertestarter-Netværket, men jeg vil sige, at det allervigtigste er, at man ved, hvem der har ansvaret for hjertestarteren. Der skal være tryghed forbundet med at have en hjertestarter," fastslår han.

Hjertestop i Danmark

I Danmark rammes årligt omkring 4.000 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til cirka 11 personer hver dag. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag cirka 10 procent (2016). For personer med stødbar hjerterytme er overlevelsen 43% (2016).

De fleste personer vil få varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for cirka 10 minutter. Efter cirka 6 minutter kan hjernen begynde at tage skade og for hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med cirka 10 procent.

Hvis ingen træder til med genoplivning inden ambulancens ankomst, overlever 3 procent af de personer, som får hjertestop uden for hospital. Ud af de personer, som får hjertemassage inden ambulancens ankomst overlever 12 procent. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er 50 procent for de personer, som får hjælp fra vidner med hjertemassage og får stød af en hjertestarter inden ambulancens ankomst.

I 2016 blev 4,4 procent af personer med hjertestop uden for hospital stødt med en hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Det er en tredobling fra 1,4 procent i 2010.

Du kan hente vigtige værktøjer til mobiltelefonen, der kan være yderst nyttige, hvis du er vidne til et hjertestop. Med 112 app kan alarmcentralen se din postion, når du alarmerer fra appen. Du kan også melde dig som TrygFonden Hjerteløber, som yder livreddende førstehjælp, hvis der sker et hjertestop i nærheden af dig. Du får får besked via 112 appen, hvis der sker et hjertestop i nærheden. Med appen TrygFonden Hjertestart får du adgang til Hjertestarter-Netværket, hvor alle registrerede hjertestartere er noteret på et interaktivt kort, der kan guide dig hen til nærmeste hjertestarter.

Publiceret 13 November 2018 11:14

SENESTE TV