Liget af to personer blev fundet i det nedbrændte hus efter mange timers slukningsarbejde. Foto: Øxenholt Foto

Liget af to personer blev fundet i det nedbrændte hus efter mange timers slukningsarbejde. Foto: Øxenholt Foto

Dødsbrand i Ørum:

To lig fundet i nedbrændt hus

To personer fundet i nedbrændt villa i Ørum. Politiet formoder, det er husets beboere

To personer afgik ved døden i en voldsom villabrand på Dystrupvej i Ørum onsdag morgen.

Politiets teknikere fandt sammen med en retsmediciner liget af to personer i det udbrændte hus, og de formodes at være beboerne i huset, et ægtepar på 90 og 92 år.

Ligene er ikke endelig identificeret, og årsagen til branden er heller ikke klarlagt.

Det mandlige lig blev fundet onsdag, mens det kvindelige lig blev fundet torsdag. Begge befandt sig i husets stueetage.

Politiet modtog anmeldelsen om branden onsdag morgen klokken 06.11. Da brandvæsnet kom frem, havde flammerne godt fat i huset, og kort efter faldt husets etageadskillelse mellem stuen og 1. sal sammen.

Først ved middagstid var flammerne slukket, så det var muligt at komme ind i huset.

Publiceret 30 November 2018 11:57

SENESTE TV