Fra v.: Jeppe Friis, Kasper Rasmussen, Allan Haslund, Dennis Holdgaard og Thomas Thygesen suveræne vindere af Oldboys-rækken ved Brix Cup. Foto: Jørgen Vest

Fra v.: Jeppe Friis, Kasper Rasmussen, Allan Haslund, Dennis Holdgaard og Thomas Thygesen suveræne vindere af Oldboys-rækken ved Brix Cup. Foto: Jørgen Vest

Brix Cup: Tidligere Vivild spillere outstanding i Oldboys-rækken

Et hold gamle Vivild drenge forstærket med den tidligere superligaspiller Kasper Rasmussen suveræne ved Brix Cup

Af
Lars Norman Thomsen

INDEFODBOLD Allan Haslund, Jeppe Friis, Dennis Holdgaard og Thomas Thygesen, en frygtindgydende kvartet fra Vivilds seneste storhedstid i toppen af Jyllandsserien og den daværende Kvalifikationsrækken, var suveræne i Oldboys-rækken ved den 24. udgave af Brix Cup i Auning Kultur & Idrætscenter 28.-29. december.

Jeppe Friis, der har en fortid i Randers Freja, havde lokket sin tidligere klubkammerat Kasper Rasmussen (søn af den tidligere landsholdsspiller Jørgen Rasmussen) med til stævnet.

Kasper Rasmussen har spillet superligafodbold i både Randers FC og Silkeborg samt været et mulehår fra en professionel kontrakt med engelske West Bromwich Albion (WBA).

Kvintetten repræsenterede Brix Sport ved Brix Cup, og vandt samtlige kampe suverænt i Oldboys-rækken.

Nummer to blev Djurslands Bank med bl.a. Claus Tikær Olesen, tidligere TRIF, Mørke og Kolind-Perstrup.

Auning IF blev nummer tre, men Gl. Estrup Gartneri med spillere fra Auning IF på holdet sluttede på fjerdepladsen.

Publiceret 01 January 2019 21:30

SENESTE TV