Duoen Michael Blom og Tony Henriksen rykker ud af Randers og testerne evnerne i Vivild. Duoen møder seniortruppen første gang på lørdag. Foto: Vivild IF

Duoen Michael Blom og Tony Henriksen rykker ud af Randers og testerne evnerne i Vivild. Duoen møder seniortruppen første gang på lørdag. Foto: Vivild IF

Kan en ny cheftræner rykke Vivild op i Jyllandsserien?

Vivild er klar til sæsonstart med trænerduoen Michael Blom og Tony Henriksen som nye frontløbere

Af
Lars Norman Thomsen

VIVILD Det lugter igen af fodbold på Langhøj Idrætscenter efter godt to måneders fodboldpause.

I klubben med den stærke fodboldkultur og de flotte traditioner har man sagt farvel til cheftræner Dennis Holdgaard, der snart starter trænergerningen i Kolind-Perstrup.

I hans forladte fodspor træder Randers-duoen Michael Blom og Tony Henriksen ind, begge tidligere divisionsspillere og elite ungdomsspillere i Randers Freja og med solid trænererfaring efterfølgende.

Blom & Henriksen træder op første i Vivild ved nytårsappellen lørdag 19. januar klokken 10 omklædt på Langhøj Idrætscenter. Selve træningen foregår på Idrætsefterskolens kunstgræsbane.

Der er omklædning fra klokken 9.30 på Langhøj Idrætscenter.

Basis for at rykke op?

Det lykkedes Vivild under Dennis Holdgaards ledelse at konsolidere sig i Serie 1, men der måtte et par op- og nedrykninger til først, før det lykkedes det unge Vivild mandskab at få det fornødne bid i banen.

Spørgsmålets er så nu, om trænerskiftet kan rykke yderligere ved Vivilds position, så det gode gamle dage med Jyllandsseriefodbold på Langhøj Idrætscenter snart vender tilbage.

Forlydenderne fortæller, at Vivild kan bevare truppen nogenlunde intakt. Dog forventer man, at midtbane-regissøren Henrik Borup for alvor vil prøve at spille sig tæt på Brabrands bedste hold i 2. Division. Lige nu er Borup dog sat lidt tilbage på grund af en skade.

Tre seniorhold

Vivild har atter tre seniorhold med i DBU Jyllands turnering.: Serie 1, Serie 4 og Serie 6.

Gamle Vivild-dyder med kammeratskaber og socialt samvær på tværs af holdene er fortsat i højsædet, og noget der deles med de nye trænere. Men samtidigt er drivkraften også, at der skal spilles god fodbold.

Kasper Hvid Andersen fortsætter som træner for andetholdet i Serie 4, mens Michael Emig og Mads Pedersen står for at samle holdet der spiller i Serie 6.

Når årets nytårsappel er overstået, så plejes en af de dyder Vivild er kendt for. Årets første sociale arrangement går til DM i Indefodbold i Grenaa, hvor der skal heppes på holdet Grafisk ID, der tæller flere spillere fra Vivild IF.

Inden seniorerne starter på lørdag, så tyvstarter Rougsø/Vivilds U17 hold med Nytårsappel torsdag den 17/1 kl. 17.30 på kunstgræsbanen i Vivild. Omklædning på Langhøj Idrætscenter fra kl. 17.00

Trænere for U17 er Christian Levring (andetholdsspiller i Vivild), Jørn Kristensen (tidligere spiller i Vivild IF) og unge Magnus Glinvad Kristensen, stærk midtbanespiller på klubbens bedste hold og søn af Jørn Kristensen.

Publiceret 18 January 2019 08:15

SENESTE TV