Øxenholt Foto

Brand i gammelt hus i Grenaa

Beboere i omkringliggende huse evakueret under brand i nat i Lillegade i Grenaa

Politi, brandvæsen og ambulancer blev natten til mandag klokken 01.41 kaldt ud til en brand i Lillegade i Grenaa.

Her var der opstået ild i en opbevaringsbygning i en baggård. Der var ingen personer i bygningen, men alle beboerne i de omkringliggende huse blev evakueret, mens branden blev slukket.

Gaden var fyldt med redningskøretøjer i nat.

Gaden var fyldt med redningskøretøjer i nat. Øxenholt Foto

Ved 3-tiden var branden slukket, og da der kun var efterslukning tilbage, kunne alle de evakuerede beboere vende retur til deres hjem. Der var ikke behov for at genhuse nogen af dem, oplyser Østjyllands Politi. Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt, men den kan muligvis være opstået ved en kortslutning i elektricitet.

Ifølge Lokalavisens oplysninger led bygningen store skader ved ilden, der brændte en del af etageadskillelsen væk. Flere personer blev tilset i en ambulance, men politiet melder ikke om, at nogle skulle være kommet til skade.

jr

Publiceret 11 February 2019 12:34

SENESTE TV