Omkring 600 grise har fået så meget røg, at de skal aflives.

Omkring 600 grise har fået så meget røg, at de skal aflives. Øxenholt Foto

600 grise skal aflives efter brand i grisestald

Kraftig røg i grisestald ved Mørke

Af
Jeppe Rafn

En brand i en grisestald på Dagstrupvej ved Mørke kommer til at koste cirka 600 grise livet.

Østjyllands Politi oplyser, at grisene har stået i røg og derfor vil blive slagtet i morgen.

"Vi kender ikke årsagen til branden, men den udviklede en masse røg, og vi tilkaldte en dyrlæge, der har vurderet, dyrene skal slagtes," fortæller Østjyllands Politis vagtchef Morten Bang Rasmussen.

Branden blev anmeldt søndag klokken 19.54, oplyser vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade, og der har ikke været fare for, at branden ville sprede sig.

"Politiet og brandvæsnet er derude, men der er styr på branden," fortæller vagtchefen.

Enkelte grise er allerede blevet aflivet på stedet.

Publiceret 19 May 2019 22:07