18 ud af 70 sager ved færdselskontrol handlede om manglende brug af sele.

18 ud af 70 sager ved færdselskontrol handlede om manglende brug af sele. Modelfoto: Adobe Stock

Færdselskontrol i Randers og Norddjurs: Mange kørte uden sele og talte i mobiltelefon

Politiet skrev 70 sager ved færdselskontrol i Randers og Norddjurs

Østjyllands Politi har i weekenden lavet flere færdselsindsatser i politikredsen. Fokus var på spiritus- og narkokørsel, men disse sager fyldte ikke meget i det samlede billede med henholdsvis ni og tre sigtelser ud af i alt 128 sigtelser.

Fredag eftermiddag og aften var færdselspolitiet i Randers og Norddjurs kommuner, hvor der blev skrevet 70 sager og beslaglagt en motorcykel og en knallert.

Det har ikke umiddelbart været muligt for Lokalavisen at få oplyst, hvor mange af sagerne, der stammer fra henholdsvis Randers og Norddjurs.

Blandt sagerne kan nævnes:

  • Manglende sele: 18 sager – heraf et barn
  • Anvendt mobiltelefon: 7 sager
  • Spirituskørsel: 5 sager
  • Ulovlige knallerter: 4 sager – en af dem blev beslaglagt
  • Narkokørsel: 1 sag
  • Hastighedsoverskridelse – landevej: 1 sag til betinget frakendelse, 3 sager til klip i kørekortet og 1 sag til bøde
  • Hastighedsoverskridelse – motorvej: 1 sag til betinget frakendelse, 1 sag til klip og 1 sag til bøde

Herudover var der flere sager om blandt andet kørsel uden førerret, kørsel i frakendelsestiden, ikke medbragt kørekort, manglende forsikring, uindregistreret køretøj samt øvrige fejl og mangler.

jr

Publiceret 17 June 2019 15:36