Lars Almsten startede Almsten Sikring i 2008. På opfordring af revisoren  er firmaet siden omdannet til et ApS i takt med, at ordrebøgerne begyndte at bugne. Foto: Lars Norman Thomsen
Lars Almsten startede Almsten Sikring i 2008. På opfordring af revisoren er firmaet siden omdannet til et ApS i takt med, at ordrebøgerne begyndte at bugne. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Årets Håndværker: Altid fedt at få ros

Lars Almsten, indehaver af Almsten Sikring ApS, måtte op på den store scene i Cirkusbygningen i København

Almsten Sikring ApS var nomineret sammen med følgende i kategorien Årets Specialist:

  • Badmodul A/S
  • Zederkop A/S 
  • Veromontage
  • Top Træfældning ApS
  • Al-Fugeservice V/ Andreas Wehage Lund

“Dygtig og kompetent installation. Vi er meget tilfredse med vores alarmsystem og har også fået installeret røgalarm til systemet.” - “Alle aftaler overholdt til perfektion.” - “En opringning og alt klappede”.

Tre stærke anmeldelser, som man kan læse blandt i alt 91 anmeldelser på smiley-portalen anmeld-haandvaerker.dk af Almsten Sikring ApS, der har base på Industrivej i Ryomgård, og har Lars Almsten som direktør og indehaver.

Virksomheden startede 1. juli 2008 og er leveringsdygtig i alle dele sikkerhedssystemer, tyverialarmer og tv-overvågning til virksomheder og private.

Almsten Sikring ApS er ISO9001 certificeret inden for tyverialarmer og tv-overvågning. Foto: Lars Norman Thomsen
Almsten Sikring ApS er ISO9001 certificeret inden for tyverialarmer og tv-overvågning. Foto: Lars Norman Thomsen

Så lykkedes det

De fine skudsmål var i høj grad medvirkende til, at virksomheden blev nomineret til Årets Håndværker 2017 i kategorien Specialist sammen med fem andre virksomheder over det ganske Danmark.

Virksomhederne måles og sammenlignes på fem parametre, før de får en invitation til det store awardshow i Cirkusbygningen i København, hvor de endelige vindere kåres.

De fem parametre er: Aftale, kommunikation, pris, tilfredshed og oprydning.

“Vi har jo prøvet at være nomineret før uden at vinde. Derfor var det skønt, at det blev os denne gang,” siger Lars Almsten, der var i København sammen med sin medarbejder, sikringstekniker Mikael Åkerlund, og faste bogholder Jeanetter Birkballe, indehaver af AssistanceEkspressen.

God markedsføring

“Vi opfordrer altid til, at vi får en anmeldelse på anmeld-haandvaerker.dk, når vi har afsluttet en opgave, stor eller lille, for en kunde,” siger Lars Almsten.

Det er indehaverne af Anmeld-haandvaerker.dk ApS, der arrangerer awardshowet i Cirkusbygningen, foretager nomineringerne på baggrund af anmeldelserne af de enkelte virksomheder, og det er også dem, der kårer den endelige vinder.

“Mange tror, det er nemt at blive kåret til Årets Håndværker, men der er faktisk over 2.500 håndværkere, som kæmper om finalepladserne,” siger Lars Almsten.

Med hæderen følger den flotte bronze smiley-statuette “Smiley Håndværk - Din Garanti”.

Regerer i Østjylland

“Vi kan selvfølgelig bruge det i vores markedsføring og til at minde os selv om, at vi gør noget rigtigt, men også til at skærpe os fremover, så vi fastholder vores niveau.”

Lars Almsten, 40, har ikke tænkt sig at miste jordforbindelsen og bare køre derudad på baggrund af kåringen og klapsalverne.

“Det er ikke planen, at vi skal være flere, end vi er nu,” smiler han.

“Vi har opbygget et godt netværk i Østjylland og kan også levere vores systemer andre steder i Danmark, og det gør vi også,” fortæller Lars Almsten, som privat bor i Feldballe og er far til to drenge på 13 og 11 år.

Almsten Sikring omsætter årligt for mellem 2 og 3 mio. kroner.

Publiceret: 18. April 2017 21:09
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!