Nørre Djurs HK's håndbolddamer i Serie 1 har lagt smukt fra land med to sejre. Foto: Nørre Djurs HK
Nørre Djurs HK's håndbolddamer i Serie 1 har lagt smukt fra land med to sejre. Foto: Nørre Djurs HK
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Damehåndbold - Serie 1: Nørre Djurs HKs nyoprykkere fortsætter sejrsmarchen

Glesborg-klubbens bedste damer besejrede Aastrup/Hammelev-Grenaa med 25-21 med en scoringssikker Sara Fris i spidsen

Scorekort mod Aastrup/Hammelev-Grenaa:

  • Sara Fris: 8 mål
  • Mette Kristensen: 5 mål
  • Simone Stougaard: 3 mål
  • Anna Sørensen: 2 mål
  • Birgitte Bønnerup: 2 mål
  • Line Fogh: 2 mål
  • Celine Poulsen: 2 mål
  • Cathrin Sørensen: 1 mål
  • Målvogter Gitte Mathiensen: 13 redninger på 30 afslutninger
  • Målvogter Mirja Korsgård: 3 redninger på 7 afslutninger   

Scorekort i Jysk Cup mod IF Midtdjurs:

  • Mette Kristensen: 8 mål
  • Simone Stougaard: 8 mål
  • Line Fogh: 3 mål
  • Sara Fris: 3 mål
  • Anna Sørensen: 2 mål
  • Camila Koust: 1 mål
  • Rikke Bordning: 1 mål
  • Cathrin Sørensen: 1 mål
  • Målvogter Gitte Mathiensen stod med redningsprocent 50 i denne kamp

Håndbold-euforien i Glesborg og omegn har nu også ramt damerne i Nørre Djurs HK.

Nyoprykkerne til Serie 1 har ellers kun en beskeden målsætning for sæsonen. Den lyder blot på at hænge på i rækken, så nedrykning ikke bliver et tema.

Måske skal den revideres ret hurtigt, for damerne har vundet begge sine to første kampe.

Senest måtte lokalrivalerne fra Aastrup/Hammelev-Grenaa køre hjem fra Nørre Djurs Hallen med et 25-21 nederlag i trøjetasken.

Det skete foran en velbesøgt 'Hulen', hvor gæsternes Sisse Poulsen og Sine Sørensen ellers voldte hjemmeholdet problemer. Poulsen & Sørensen scorede over halvdelen af  Aastrup/Hammelev-Grenaas mål.

Det var dog ikke nok til at knække Nørre Djurs HK. Hjemmeholdets forsvar stod generelt godt, ligesom bredden i angrebsspillet var tydelig.

Fløjspilleren Sara Fris strålede over alle andre på scoringstavlen med otte sikre scoringer på otte forsøg.

Celine Poulsen var tilbage hos Nørre Djurs HK i førsteholdssammenhæng, fordi hjemmeholdet inden kampen fik to afbud grundet sygdom.

Rutinerede Celine Poulsen havde en søster-kamp at kæmpe mod Sisse Poulsen fra modparten. Den vandt Celine.

"Hele holdet skal roses for at være klar, og sammen sørgede spillerne for, at vi kunne sætte to point mere ind på kontoen i kampen om at blive i serie 1," roser cheftræner Lars Andersen.

Andetholdet i Serie 2 sørgede med en sikker 20-16 sejr over Mørke, at dagen blev ekstra strålende.

Sikker sejr i Jysk Cup

Tirsdag spillede førsteholdet sig videre i Jysk Cup med en knusende sikker 27-12 sejr over IF Midtdjurs fra Serie 3. 

"Forskellen mellem Serie 1 og Serie 3 var tydelig. Vi stillede op med 9 piger, sparede et par stykker, og alligevel vandt vi stort med 27-12. Nu er vi klar til søndagens meget vigtige kamp mod Rougsø KFUM, og der håber vi, at der kan sættes yderlige point ind på vores konto," siger Lars Andersen.

Publiceret: 26. Oktober 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112