Her (fra venstre) Anne Laursen, Tove Høeg og Anna Gleerup strikker for en god sag.
Her (fra venstre) Anne Laursen, Tove Høeg og Anna Gleerup strikker for en god sag.
Foto: Nicole Wolter.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Damer nørkler for en god sag

Af Nicole Wolter
Nørkledamerne i Ørum strikker til fjerne himmelstrøg, mens de vender de lokale nyheder
Nørkledamerne
Nørkledamerne mødes hver sidste onsdag i måneden kl. 13.30-16.30 - selvom det nogle gange trækker ud, fordi nakken går lystigt. Der er cirka 15 damer i gruppen, og den lokale nørkleleder gennem 12 år, Anne Birthe Klausen fra Ørum, kører også ud til nogle damer, der ikke har mulighed for at møde op, men sidder derhjemme og strikker. Klubben køber billigt genbrugsgarn og travler strik op, som de bruger til deres eget værk. De nørkler efter standardopskrifter, og deres nørklerier bliver herefter pakket i kasser og sendt til en pakkecentral. Det, de laver, får Dansk Røde Kors, der sender det til fattige lande. Nogle af nørklerierne kan dog også findes i genbrugsbutikken i Ørsted.

Strikkepindene knitrer. Garnnøgler ligger på gulve og borde med snore i alverdens farver, der fører op til travle hænder.

Nørkledamerne i Ørum mødes månedligt og nørkler for Dansk Røde Kors.

Det kan godt være, at det er lokale nyheder, der bliver vendt i stuen, men nørkledamernes strik når helt ud i verden til fjerne destinationer som eksempelvis Columbia, Hviderusland og Chile.

Sådan er der 4000 nørkledamer i Danmark, og hver lille, lokale gruppe arbejder for en god sag.

Lokalavisen er på besøg hos nørkledamerne i Ørum, der i dag er hjemme hos Tove Kjær Andersen.

Har altid noget i hænderne

En af damerne er 85-årige Inger Ørum Rasmussen.

Hun er vant til at have noget i hænderne.

"Jeg har altid strikket og hæklet. Jeg kan ikke sidde hjemme og ikke lave noget. Der var en kone, der spandt under krigen, og så lavede jeg trøjer til folk i byen", fortæller hun, mens hun arbejder på en flot, stribet trøje.

Nogle damer viser benvarmere frem, som Inger også har lavet.

"Ja, det ku' være, jeg ku' få benet til at blive rask ved at ta' sådan en på om natten", siger hun, og der lyder spredt latter i stuen.

Det gør der faktisk hele tiden, for det er ikke kedeligt at være i nørkledamernes selskab.

Værten Tove Kjær Andersen (tv) har været nørkledame i over 25 år.
Værten Tove Kjær Andersen (tv) har været nørkledame i over 25 år. "Der er mange masker", siger hun, mens hun ser på Inger Ørum Rasmussen (th.), der strikkede trøjer til byens folk under krigen. Foto: Nicole Wolter.

Strikkede i hylende snevejr

Anne Laursen på 88 år har været med i nørkleklubben i cirka 11 år.

"Jeg er landmandskone, og jeg kom med for 11 år siden, da vi solgte gården og flyttede til Ørum. Jeg glæder mig hver gang, vi skal mødes. Vi har det så sjovt og hyggeligt", fortæller hun.

Derfor trodser hun gerne al slags vejr for at mødes med nørkledamerne.

"Det skal være møj slemt vejr for ikke at komme. Vi sad engang og strikkede i hylende snestorm. Kan I huske det?" spørger hun ud i rummet, og det afføder straks en tur ud af mindernes allé om strik i al slags vejr.

De ved, hvad der foregår

Anne er med sine 88 år vistnok alderspræsident - i gruppen kaldet en førkrigsvare - mens Bente Nielsen på 52 år er gruppens benjamin.

Hun er synshæmmet og må have strikketøjet helt op til ansigtet for at kunne se til det.

"Jeg har efter en nethindeløsning i 2008 kun fem procent af mit syn tilbage. Jeg kan se til at strikke lapper - alt efter hvad farve de har - og jeg har brug for noget at lave", konstaterer Bente.

Hun holder af at være sammen med nørkledamerne.

"Damerne her er positive. Vi diskuterer hverken sygdom eller familiesladder. De ved alt, hvad der foregår. De ser film og fjernsyn og følger med i ældre- og socialpolitikken, men de er ældre end mig og kunne lige så godt være mine forældre", siger hun smilende.

Der manglede noget

Strikvarerne bliver sendt ud af landet, men nørkledamerne har også et lokalt formål.

Lisbet Bachmann på 77 år, også tidligere landmandskone, siger det meget klart.

"Jeg har altid gået hjemme. Men da børnene flyttede, kom jeg ligesom til at savne noget. Man får alt for meget tid. Vi har det så hyggeligt her. Og så får vi noget sladder at vide", griner hun.

"Ja, vi skulle hedde sladderklubben", siger en af de andre damer, og der bliver grinet højt, før Lisbeth igen tager ordet og konkluderer:

"Tiden går møj bedre. Her bruger vi den til noget".

På den vis sammenfatter hun i en sætning alt det, nørkleklubben går ud på: At bruge sin tid, og at bruge den på at gøre noget godt.

Publiceret: 02. November 2010 13:47
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!