Ebba Grethe Møgelvang Laursen, formand for DF Syddjurs og kandidat til KV17. Foto: Lars Norman Thomsen
Ebba Grethe Møgelvang Laursen, formand for DF Syddjurs og kandidat til KV17. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Hvad sker der dog for de to borgmestre på Djursland?

Af E.Grethe Møgelvang Laursen, byrådskandidat og lokalformand DF Syddjurs, og Pia Adelsteen Miljøordfører og Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti:

"Er de to Djurslands borgmestre gået helt i selvsving?

Samarbejder man ikke med sine partikollegaer på Christiansborg.

Socialdemokratiet stod i spidsen, da de sad i regering for en ambitiøs strategi, om en bæredygtig udvikling af akvakulturen (citat: Socialdemokrat - Simon Kollerup)

Venstre - nuværende regering - er med Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i spidsen foregangsmand for, at få gennemført lov nr. 111 som blandt andet omhandler havdambrug, nogle af disse forventes placeret i Kattegat ud for Djurslands kyst.

Derfor forekommer det mig besynderligt, at de to Djurslands borgmestre går stik imod deres partier på Christiansborg, i de beslutninger de er i færd med, at vedtage.

Er det tidlig valgflæsk eller forårsfisk til grillen.

Man kan stille sig det spørgsmål, har man sat sig nok ind i sagen.

Har man læst lidt om, hvorfor lovforslaget er på bordet, og som giver mulighed for, at øge antal af havdambrug, som kun vil ske, såfremt der indføres kompenserende tiltag, i det omfang der er behov for det.

Blandt andet ved muslingeopdræt og tangopdræt. Det giver også mulighed for flere arbejdspladser både i direkte erhverv, men også i de følgeerhverv som naturligt opstår når fisk, muslinger og tang skal forarbejdes til fødevarer.

Havdambrug skal efter de nye regler miljøgodkendes, og miljøbeskyttelsesloven skaber lovhjemmel til at udstede regler, som gør det muligt, at godkende havbrug, når der samtidigt etableres kompenserende marine virkemidler. Vilkår kan stilles, hvis der ikke inden for eksisterende miljømæssigt råderum, kan gives tilladelse til merudledning. Havbrug skal etablere marine virkemidler, der helt eller delvist fjerner næringsstoffer i vandet.

For at opnå mulighed for, at stille krav om de kompenserende marine virkemidler, er det nødvendigt at ændre den nuværende miljøbeskyttelseslov.

Lige pt. er der to virkemidler som er godkendte. Det er muslingeopdræt og tangopdræt.

Dansk Folkeparti ønsker at være med til at skabe vækst i havbrugssektoren. Men vi ønsker ikke, at der gives mulighed for, at svine mere end i dag. Vi har lov til at være bekymret og skeptiske for vi skal passe på miljøet. Men kan vi udvide produktion af fødevarer samtidig med den teknologiske udvikling sørger for de rette betingelser for dette, og mindst muligt belastning i miljøet, så bør man støtte op om, at de erhverv indenfor landbrug og fiskeri også kan leve af det.

Kattegat har moderate tidevandsforskelle, og strøm og bølgeforhold spiller ind i, hvor hurtigt vandet udskiftes langs Djurslands kyst.

Derfor kan man ikke forudse hvilke påvirkninger et havdambrug kan have på Iltsvind, Lugtgener, Algeforekomst mv. Det beror på analyser og et skøn.

Landdistrikterne på Djursland mangler arbejdspladser, og det er vigtigt at holde sig for øje at se muligheder frem for begrænsninger.

Naturligvis skal vi passe på vores miljø og natur. Ingen af os er interesseret i at skade vores miljø. Det siger sig selv.

Dem jeg har talt med om havdambrug, fortæller om deres bekymring, men direkte imod det, er ofte afstedkommet af den lemmingeffekt, som man tilslutter sig, fordi andre siger Nej til havdambrug.

Men skylder vi ikke hinanden, at prøve på, at se nuanceret på nye mulige erhverv lokalt, inden man forkaster disse med protester, som i bund og grund måske mere bygger på følelser frem for fakta.

(Kilder: ft.dk og DHI rapport af 2017. Modellering af lokaliteter til havbrug.)"

Publiceret: 24. Maj 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere