Djurslands to borgmestre, Jan Petersen (S) (tv.) og Claus Wistoft (V) opfordrer de 179 folketingsmedlemmer til at skrotte planerne om havbrug. Arkivfoto
Djurslands to borgmestre, Jan Petersen (S) (tv.) og Claus Wistoft (V) opfordrer de 179 folketingsmedlemmer til at skrotte planerne om havbrug. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Nej tak til havbrug ud for Djursland

Af Claus Wistoft (V), borgmester i Syddjurs og Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs:

Åbent brev til Folketinget om placering af havbrug omkring Djurslands kyster

“I efteråret 2016 fremkom ansøgninger om placering af havbrug ved Anholt i Norddjurs Kommune samt ved Glatved og Hjelm i Syddjurs Kommune. Planerne har givet anledning til en stærk folkelig modstand på Djursland og affødt en omfattende samfundsdebat.

Syd- og Norddjurs Kommuners byråd har en fælles holdning til ansøgningerne og ønsker ikke etablering af akvakulturanlæg i havområderne omkring Djursland og ved øerne Anholt og Hjelm. Kommunernes bekymring er udtrykt i de afgivne høringssvar. Det påpeges blandt andet, at de planlagte havbrug og eventuelle kompensationsanlæg vil påvirke kommunernes langsigtede planer for udvikling af turisterhvervet herunder kystturisme i negativ retning, ligesom landbrugets muligheder forventes at blive begrænset.

Vi har til gengæld udtrykt interesse for at tilbyde kystnære arealer til landbaserede anlæg, hvor de miljøbelastende stoffer – kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og medicin-rester kan tilbageholdes i forbindelse med recirkulering og rensning.

Miljø-og Fødevareministeriet har netop offentliggjort en rapport med lokalisering af 8 såkaldte havbrugszoner. Heraf er 5 zoner beliggende i havområdet ud for Djursland, og en er beliggende mellem Djursland og Anholt. De udpegede zoner dækker et havområde på ca. 600 km2, svarende til næsten halvdelen af Djurslands samlede landareal. Regeringen vil stille zonerne til fri disposition for havbrug. To havbrugsvirksomheder søger p.t. om tilladelse til havbrug med henblik på primær produktion af rogn fra regnbueørred. Ifølge rapporten er det forsat muligt at søge placeringstilladelse til havbrug uden for de udpege-de havbrugszoner.

Med vedtagelse af L 111 om kompenserende virkemidler ophæves det grundfæstede princip om ”rensning ved kilden” ensidigt for havbrug. Havbrugene får derved mulighed for at udlede meget store mængder kvælstof, fosfor og organisk materiale direkte i hav-miljøet. Lovændringen åbner mulighed for etablering af en egentlig industriel produktion i de udpegede havbrugszoner ved Djursland.

Den kumulative effekt vil uvægerligt føre til påvirkning af miljøtilstanden i hele det omliggende havområde og tilgrænsende kystvande samt de store natura 2000 områder, nr. 204 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak lige øst for havbrugszonerne E-H og nr. 231 Kobberhage Kystarealer.

Hertil kommer, at der i forbindelse med den industrielle havbrugsproduktion forventes krav om hel eller delvis reduktion af miljøbelastningen som følge af udledningen ved etablering af kompensationsanlæg med endnu større arealkrav og lignende miljøproblemer til følge.

Det forlyder, at eventuelle kompensationsanlæg tænkes placeret i kystvandene i ”Ålborg Bugt” langs Djurslands nordkyst tæt på Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde F 15. Det vil føre til, at Djurslands kyster på kort sigt bliver omsluttet af forskellige typer industrielle havbrugsanlæg, og den frie adgang og benyttelse af vores fælles hav begrænses i et helt uacceptabelt omfang.

Udledning af næringsstoffer, de utilgængelige havområder og den visuelle effekt af havbrugsanlæggene vil få negativ indvirkning på nogle af kommunernes vigtigste landbaserede erhverv.

Turisterhvervet på Djursland havde i 2015 en omsætning på cirka 1.250 mia. og sikrede flere tusinde arbejdspladser. Landbruget og det traditionelle erhvervsfiskeri vil også blive påvirket samtidig med, at den frie bevægelighed i havområderne ved Djursland indskrænkes markant for alle brugere af havområderne.

Ikke mindst kystområderne med badevand af høj kvalitet er af uvurderlig betydning for lokalbefolkningen og tjener også i vid udstrækning som rekreativt nærområde for befolkningen fra store dele af Østjylland, herunder Århus og Randers samt tusindvis af ind- og udenlandske turister.

Det er naturen og især kystområderne og de mange fritidsaktiviteter, der er knyttet hertil, som har bidraget til, at turisterhvervet i dag er et af kommunernes vigtigste erhverv. Turismen, ikke mindst kystturismen rummer fortsat et stort udviklingspotentiale, som kan udnyttes. Det forudsætter, at natur og havmiljø kan bevares intakt og på sigt forbedres, som der lægges op til i både vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.

Omvendt kan blot et år med algesuppe og døde fisk på strandene koste dyrt i form af tab af fremtidige udviklingsmuligheder, tabte turistindtægter og arbejdspladser end den værdi, de planlagte havbrug jf. strategien forventes at kunne præstere.

Ud fra en rimelighedsbetragtning er det et paradoks, at regeringen ensidigt tilgodeser havbrugsvirksomhed med hel eller delvis fritagelse for rensning. Samtidig skal alle øvrige erhverv, kommuner og spildevandselskaber overholde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

De har sammen med forbrugerne investeret flere hundrede milliarder, og de betaler årligt et milliardbeløb i vandafledningsafgift for at leve op til lovens bestemmelser.

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 -2020 indeholder ikke en konsekvensanalyse af mulige, afledte effekter af den skitserede havbrugsindustris indvirkning på befolkningens rekreative interesser, de landbaserede erhverv, kommunernes langsigtede planlægning og de dermed forbundne økonomiske aspekter. EU's havstrategiplan og Vandrammedirektivet lægger op til, at disse forhold skal klarlægges gennem en socioøkonomisk analyse.

Det er vores vurdering, at strategiplanens manglende belysning af de socioøkonomiske konsekvenser har medvirket til at give folketingets medlemmer et ensidigt og skævvredet billede af fordele og indtjeningsmuligheder i havbrugserhvervet . Det er på ingen måde et retvisende billede af de omfattende konsekvenser en industriel havbrugsproduktion kan få for de berørte kommuner og det danske samfund.

Nord-og Syddjurs Kommuner opfordrer folketinget til at sikre, at der gennemføres en socioøkonomisk konsekvensanalyse inden en eventuel vedtagelse af L 111, og inden der gives tilladelser til etablering af industrihavbrug med tilhørende kompensationsanlæg i Danmark.

Nord-og Syddjurs Kommuner opfordrer samtidig folketinget til at prioritere og understøtte udvikling og etablering af bæredygtige landbaserede akvakulturanlæg og om ikke at give køb på vores fælles hav.”

Publiceret: 18. Maj 2017 09:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!