Kommunalvalg 2017
Ulf Harbo. Arkivfoto
Ulf Harbo. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Hukommelsessvigt eller lodret løgn?

Af Ulf Harbo, Enhedslisten, Norddjurs Kommunalbestyrelse:

“Der er ballade i Dansk Folkeparti i Norddjurs hvor stifteren af lokalafdelingen Bent Andersen har været ude med riven over for de andre kandidater og i særdeleshed spidskandidat Steen Jensen i dette indlæg;

http://norddjurs.lokalavisen.dk/df-stifter-gaar-til-socialdemokratiet-/20171127/artikler/712059997

Bent Andersen frygter, at DF lokalt nu kun får indvandring på dagsordenen også har han kritiseret at hans hustru Inger K Andersen ikke fik lov at være synlig og ingen hjælp fik under valgkampen, og at man i konstitueringsforhandlingerne overhovedet ikke har tænkt på en post til til hende.

Normalt ville jeg aldrig blande mig i sådan noget internt fnidder, men følgende i denne artikel, hvor spidskandidat for DF, Steen Jensen, svarer på kritikken fik mig til at tabe underkæben;

“Til Bent Andersens ønske om, at der i konstitueringen var fundet en post eller flere til Inger K. Andersen, selv om hun ikke blev genvalgt, siger Steen Jensen: “Jeg ved slet ikke, om det kan lade sig gøre. Mit udgangspunkt er, at posterne går til de valgte.””

http://norddjurs.lokalavisen.dk/df-spids-dybt-forundret-over-at-se-den-reaktion-efter-valget-/20171129/artikler/712059943

Steen Jensen forhandlende konstitueringen sammen med lokalformand for DF Norddjurs Helle Ringberg og jeg sad med til forhandlingerne, og vi lavede jo ikke andet end at fordele poster, hvoraf over 50 af dem var poster som ikke skulle besættes af medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Her kan alle poster ses, og hvilke poster hvor der er krav om, at det skal bestrides af KB-medlemmer; https://www.norddjurs.dk/media/5388029/Bilag-til-konstitueringsaftalen.pdf

Jeg er noget bestyrtet over, at Steen enten ikke aner, hvad der foregår, når han sidder og forhandler poster for de næste 4 år eller at han lyver stærkere end en hest kan rende.

Ikke mindst fordi vi jo talte en masse om, hvilke ikke KB-medlemmer, der gerne ville have forskellige poster, og fordi Steen sammen med Helle Ringberg, der netop ikke er valgt, gjorde meget for at få en post i Nørre Djurs Egnsarkiv, fordi det var Helles store ønske at komme derind.

Hvad der ellers er op og ned internt i Dansk Folkeparti Norddjurs, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg vil da mene, at Steen Jensen har et troværdighedsproblem, når han kommer med sådan en udtalelse.

Steen er spidskandidat og har siddet 4 år i kommunalbestyrelsen og lige siddet og forhandlet konstituering og fordeling af poster, så det er ikke i orden, at han udtaler offentligt på den måde, da der enten er tale om et voldsomt hukommelsessvigt eller en lodret løgn.

Jeg ser frem til, at Steen får undskyldt for sin fejlagtige udtalelse, og jeg mener også det er på sin plads at Inger K. Andersen får en undskyldning.

Af de poster DF har fået, er det jo forresten stadig muligt at tilgodese Inger - fx ved at lade hende fortsætte i Aqua Djurs, hvor jeg har siddet i 4 år med Inger, da man ikke behøver at være KB-medlem for at sidde der.

Det er selvfølgelig ikke noget, jeg har indflydelse på eller vil blande mig i, men noget DF selv må finde ud af internt med sig selv, men jeg tror da, vi er flere som pludselig synes, det er blevet interessant, hvorledes DF fordeler deres poster efter Steens mærkværdige udtalelse om, at han slet ikke ved, om det kan lade sig gøre.”

Publiceret: 30. November 2017 09:18

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs