Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Kortere skoledag og mere kreativitet efterlyses af elevråd

Af Ulf Harbo, Enhedslisten Norddjurs, Norddjurs Kommunalbestyrelse:

“Jeg håber alle har nydt den fantastiske Kristi Himmelfartsferie og er klar til de sidste uger inden sommerferien.

Næste skoleår er i fuld gang med at blive planlagt, og hvis man gerne vil have nogle input til, hvordan skemaet og skolelivet kan blive bedre, så kan man lytte til noget af det Norddjurs Kommunes fælleselevråd havde at sige til BUU-udvalget til seneste dialogmøde.

Skoledagene er for lange særligt for dem med meget transporttid, og der er ingen energi til de sidste timer.

Der er for lidt bevægelse, og man får slet ikke de lovede 45 minutters bevægelse om dagen, fordi de ikke er skemalagt, men skal puttes ind i fagene. Der er behov for flere udendørs aktiviteter og bedre vedligehold af eksisterende faciliteter på skolerne.

Der er ingen praktisk kreative fag i skemaet efter 5-6 klasse, men et stort ønske fra alle elevråd om at få flere timer med praktisk kreative indhold på skemaet.

Der er brug for mere kvalitet i elevernes skoledag i form af kortere skoledage, mere bevægelse og flere praktisk-kreative timer, så vores børn ikke bliver endnu mere skoletrætte, fysisk svage og får overbelastet deres hjerner med tom teori og røv til bænk undervisning.

Hvis flertallet virkelig ville en ordentlig folkeskole. ville de afsætte midler til, at lærerne havde tid til at forberede en alsidig og varierende undervisning, men som det er nu, er der alt for mange tunge administrative opgaver, alt for mange undervisningslektioner og alt for mange elever med støttebehov som inkluderes uden støtte til, at det er fair at stille krav tillærerne om, at de skal oppe sig yderigere, da de allerede kæmper hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen både for eleverne og for dem selv.

Vi skaber ikke kvalitet med endeløse krav om alt det, som skal nås, som fx de 3.170 bindende mål, men ved at have tillid til lærernes faglighed og til børnenes virkelyst og nysgerrighed.

Lad os derfor lytte til børnene og have tillid til lærerne i stedet for at tro, at vi kan detailstyre folkets skole ned i mindste deltalje, hvorved vi risikerer at ødelægge lærernes og elevernes engagement med for meget kontrol og for mange vidtløftige krav.”

Publiceret: 28. Maj 2017 14:19

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere