Per Dalgaard (DF). Foto: Lars Norman Thomsen
Per Dalgaard (DF). Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Syddjurs: Statsministerens nytårstale en opsang til partifællerne i Syddjurs

Af Per Dalgaard (DF), Syddjurs Byråd:

“Det må have været en speciel oplevelse for Syddjurs Kommunes kommunalpolitikere at høre Statsministerens nytårstale. Hans tale var en lang opfordring til at gøre op med de alt for mange parallelsamfund vi har fået her i landet, hvor dansk lov og danske traditioner ikke følges.

Han lagde i talen megen vægt på at skabe et mere lige samfund for mænd og kvinder, med lige rettigheder og en stor bekymring for at unge piger med anden etnisk herkomst en dansk, ikke kan få lov til selv at vælge kæreste, deltage i aktiviteter med andre danske unge, skabe og bestemme deres egen udvikling, generelt set et ønske fra hans side om at blive dansk ud fra de værdier vi alle (de fleste) værdsætter og kæmper for at bevare.

Når jeg kan fornemme, at det må være specielt for kommunalpolitikere i Syddjurs Kommune at høre denne tale, er det med baggrund i de totale afvisninger disse politikere har haft, når Dansk Folkeparti i byrådssalen har søgt at få gennemført regler i kommunale institutioner, der ikke kompromitterer de danske værdier.

Gad vide hvordan Venstre i Syddjurs Kommune vil forholde sig til de ønsker, vores V-statsminister her ønsker gennemført.

Måske vi kunne få en sentens indført sidst i de kommende love, hvori der står: 'Denne lov gælder ikke for Syddjurs Kommune'.

Således som det ofte står skrevet i love fra Christiansborg, hvor det blot hedder: 'Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland'.

Godt nytår til alle borgere i Syddjurs Kommune.”

Publiceret: 02. Januar 2018 14:07

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs