Lokalavisen Cup: Spænding om Den Gyldne Støvle

Fik du læst

Af Jens Rasmussen, Kronborgvej 4, Vejen:

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

"Alle vindmøller støjer meget. Men ikke lige meget. Der er stor spredning på støjniveauet også mellem identiske møller. En tilfældig mølle fra fabrikken har et tilfældigt højt støjniveau når den sættes i drift. Hverken fabrikken eller mølleopstillerne kan planlægge, hvilke eksemplarer de vil modtage. Vindmølleparker har derfor altid en stor sandsynlighed for at støje en del mere end beregnet. Derfor siger de internationale tekniske standarder i vindindustrien og tidligere miljøministre i Danmark sammen med Dansk vindmølleforening, at man skal have gode målinger af spredningen mellem møllerne så man kan planlægge en sikkerhedsmargen. Hver eneste mølle, har en gennemsnitlig forventet støj og en sandsynlighed for at den vil støje mere. Det er for sent at måle møllerne efter de er opstillet. Man vil kun kunne konstatere, hvis vindmølleparken larmer over gennemsnittet. Man kan ikke gøre noget. Foruden møllerne, kan placeringen, styringsmulighederne, slitagen og specielle fænomener også spille ind. Men det er en yderligere usikkerhed oven i møllerne. Derfor skal man planlægge den forventede (beregnede) støj langt under grænseværdien. Man kan ikke på forhånd vide om vindmølleparken vil larme et godt stykke over gennemsnittet. Man ved at det er sandsynligt. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller forbyder at overskride grænseværdierne. Derfor er det lovens princip, at der planlægges en margen. Det vil altså stride imod lovens princip at planlægge den forventede gennemsnitlige støjbelastning hos naboerne lige op til loven grænseværdier. Jo større usikkerheden er, jo mere lovstridigt vil det være. Tidligere miljøminister Svend Auken talte om, at man skulle planlægge mindst 3 dB(A) under grænseværdierne. Men det er slet ikke nok med nutidens vindmøller. Det er de alt for usikre til. Støjen fra disse kæmpemæssige maskiner er alt for tilfældig. Typisk vil man snarere skulle 6 dB under grænseværdien eller mere. Det kan man forvisse sig om ved at nærlæse den internationale tekniske standard for vindmøllers støj, IEC TS 61400-14. I Syddjurs er alt usikkert, for Siemens har ikke givet mølleopstillerne målte støjtal, som det ellers foreskrives i IEC TS 61400-14. Man har derimod skønnet nogle støjtal. Siemens har skønnet, at møllerne gennemsnitligt vil støje med 108 dBA(A). Men uden målinger kender man intet til holdbarheden på tallet og den vigtige sandsynlighedsfordeling er ukendt. Det er næppe lovligt at støjanmelde disse møller uden målinger, men de bør i hvert fald planlægges med en meget større margen. I stedet for 6 dB under grænseværdierne kunne 10 dB måske gå an. Hvordan har mølleopstillerne og kommunen så grebet det an i Syddjurs? Vi kan illustrere hvordan planlægning og kontrol påtænkes i de ansøgte 3 lokalplaner. Vi kan anvende støjbekendtgørelsens bestemmelser om standard-usikkerheden på naboernes støj på 2 dB(A) sammen med Siemens skønnede støjtal på 108 dB(A) til at illustrere. Billedet viser størrelsesordenerne, hvor usikkerheden er underdrevet fordi vi kun anvender lovens 2 dB som standardusikkerhed og ikke den internationale standard.

• Fordeling 1 viser, hvordan mølleopstillerne kunne indbygge en margen med de påtænkte møller på 4 dBa fordi (2 dB x 1,96) danner sikkerhedsmargenen ved standardusikkerheden 2 dB overfor grænseværdien, som aldrig må overskrides.
• Fordeling 2 viser, hvordan mølleopstillerne har fået kommunen til at skrive et kontrol-måle-punkt på 46 dB(A) ind i vvm-tilladelsens afsnit 2.4 om egenkontrol. En kontrolmåling som måler 46 dB støj hos naboen vil kommunen se gennem fingre med fordi man da vil kalde standardusikkerheden på 2 dB for en måleusikkerhed.

Men dette kontrolmålepunkt på 46 dB er et misspecificeret kontrolpunkt.  Ingen kan arbejde med to plan- og kontrolpunkter. Standardusikkerheden er jo hverken større, mindre eller anderledes end de 2 dB(A) som den hele tiden har været. Flytter vi måleusikkerheden hen i fordeling 1, hvor den hører hjemme, kan alle nu forvisse sig om, at måler man møllernes støj til 46 dB i en kontrolmåling, hvor de var planlagt til 40 dB, så kan der ikke være nogen tvivl om, at mølleparken er kommet helt ud af kontrol for ejeren. 46 dB ligger jo hele 3 gange lovens måleusikkerhed væk fra det, som man mest sandsynligt skulle forvente at finde. 46 dB ligger endda lidt mere end en hel måleusikkerhed væk fra det allerværste udfald i den mere korrekt planlagte vindmøllepark! Måler kontrolmålingen imidlertid 46 dB(A) som nabostøj, fortæller måleusikkerheden på 2 dB, at støjen hos naboen sagtens kan være 48 dB. Sandsynligheden for, at den er op mod 50 dB, er til stede. I dette læserbrev / artikel, har vi ikke vist den reelle usikkerhedsfordeling i fordeling 1. De planlagte vindmøller er jo ikke målt endnu. Men ud fra erfaringen med andre vindmølleparker og de beregninger jeg har gennemført for vindmølleparkerne ved Skiffard og Kærende på baggrund det skønnede støjtal fra Siemens kan jeg oplyse, at flere af naboerne i hvert fald risikerer mere end 50 dB(A) som nabostøj. Det samme kan vises for vindmølleparker, som er i drift, hvor naboerne vitterligt oplever store problemer, som de gerne fortæller om til interesserede. Alle kan selv regne på naboernes støjbelastninger for vindmølleparkerne ved at indføre støjbekendtgørelsens regneregler i et regneark og bruge vvm-rapportens oplysninger sammen med det skønnede støjtal på 108 dB for vindmølletypen. Når man gør det, kan man straks se, at mølleopstillerne har været nødt til at bruge afværgeforanstaltningerne på mølletypen (støjdæmpet og effektdæmpet drift) på forhånd for bare at kunne regne et gennemsnit på lige omkring 44 dB hos naboerne. Men så har de hverken indbygget den krævede margen eller nogen mulighed for at dæmpe støjen når møllerne kommer i drift. Det er en uansvarlig og særdeles usikker vindmølleplanlægning. Det er en af de allerværste, vi ser i Syddjurs. Men hvad skal mølleopstillerne bruge det misspecificerede plan- og kontrol-målepunkt på 46 dB(A) nabostøj til? Er det fordi de famler totalt rundt i blinde uden målte støjtal og uden målinger på om nødsystemerne: nedbremsningen af effekten overhovedet vil virke. Prøver mølleopstillerne på at få kommunens tilsyn og kontrol forblændet på forhånd, fordi deres plan er uansvarligt meget usikker i forhold til industriens tekniske standarder og lovens krav om sikker dokumentation for, at man ikke vil overskride lovens støjgrænser. Mon ikke kommunen allerede skal gribe ind nu, før planerne og vvm-tilladelsen bliver dømt som stridende imod sikker planlægningsskik. (3 dB(A) betyder en fordobling i objektiv lydeffekt eller 200%, 6 dB(A) betyder en firdobling  eller 400% osv.)"

Publiceret: 06. April 2011 15:51

Fik du læst

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - på Syddjurs og omegn