Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Derfor kommer barndoms-minder ud af det blå

En bestemt smag eller lugt eller bestemte steder kan ofte fremkalde barndomsminder på et splitsekund. En hjerneforsker forklarer hvorfor

Af Maren Urban Swart og Niels Philip Kjeldsen
npk@sondagsavisen.dk
I disse situationer mindes vi vores barndom

Når jeg befinder mig i bestemte geografiske områder 47%
Når jeg hører gamle sange 41%
Når det er jul 39%
Når der er en bestemt duft 33%
Når jeg smager noget bestemt mad 9%
Når jeg ser på mine egne eller andre børn 29%
Kilde: YouGov, 1.008 svar

Der står en skål hindbær foran dig. Selvom du har spist det lille lyserøde bær 1.000 gange før, er det et helt bestemt billede, der toner frem på din nethinde, når du putter bærret i munden: en sommerdag hos din mormor.

At det lige præcis er det minde, der popper op, er et resultat af, at smags- og lugtesansen sætter hjernen i gang med at scanne hukommelsen efter tidligere oplevelser med hindbær.

“En computer ville kunne sige, hvor og hvornår den havde fået hindbær og i hvilken form. Så præcist kan mennesker ikke huske. At hindbær netop minder om mormor og ikke alt muligt andet, skyldes, at minderne om de to ting overlapper hinanden i vores hukommelse. Så når aktiviteten i hindbærnetværket bliver stærk nok, vil der også komme aktivitet i mormornetværket. Det er derfor, mennesker er så gode til at associere,” forklarer hjerneforsker Troels W. Kjær.

Men hvorfor er det netop hindbær og ikke vindruer, som vi også har spist sammen med vores mormor, som sender os ud på en mental tidsrejse?

“Vores hukommelse består af hukommelsesspor, som vi kan sammenligne med huller på en golfbane. Sandsynligheden for, at en kugle hopper fra et hul til et andet, er meget, meget lille, men hullet for hindbær og hullet for mormor ligger meget tæt på hinanden, måske er der nærmest en lille bane imellem dem. Derfor skal der kun et lille skub til, før den triller fra det ene hul til det andet, mens vindruehullet ligger meget længere væk,” forklarer Troels W. Kjær.

Det uventede

Noget af det, der afgør, om en sang, en duft eller et geografisk sted kan få os til at associere, er, at det kan sættes i forbindelse med noget, som har været relevant for os at huske, noget, som er sket uventet, eller noget, som er forbundet med følelser.

At det hænger sådan sammen, forklarer også, hvorfor din søster kan fortælle om noget, I har oplevet sammen som små, men som ikke får en eneste klokke til at ringe hos dig.

“At du er fuldstændig blank, kan skyldes, at det er en oplevelse, som du ikke forbinder med særlige følelser eller med noget overraskende, men det gør din søster, som måske har tænkt på oplevelsen igen og igen. I kan altså have haft den samme oplevelse, som bare ikke har haft den samme relevans for jer begge, og derfor husker du den ikke,” fortæller Troels W. Kjær.

Kan man godt ændre et minde i ens hukommelse, hvis ens mor for eksempel fortæller, at man husker en oplevelse fra barndommen forkert, eller der er nogle detaljer, man har glemt?

“Ja, man kan godt ændre et minde, så man efter 10 gange, hvor man har tænkt tilbage på det, ikke kan erindre, hvem der oprindelig huskede hvad. Man får altså et minde, som består af en sammensmeltning af to personers minder,” fortæller Troels W. Kjær.

Publiceret: 12. August 2017 11:30
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt