Kommunalvalg 2017
Kilde: Syddjurs Kommune
Kilde: Syddjurs Kommune
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Folkeskolen: Skolechef afviser elevflugt fra Rønde Skole

Per Viggo Larsen kan ikke nikke genkendende til, at 19 indvandrerbørn på Rønde Skole har medført, at danske børn forlader skolen

Skole- og Dagtilbudschef Per Viggo Larsen, Syddjurs Kommune, afviser elevflugt fra Rønde Skole på grund af indvandrerbørn.

Det skriver han i en mail til Lokalavisen, der havde forespurgt, om det er korrekt, at danske børn siver fra Rønde Skole.

“På Rønde skole er elevtallet faldet fra 547 til 519 mellem 2016 og 2017. Men årgangen der er startet i skole i Rønde Skoledistrikt er også væsentlig mindre i forhold til året før, hvorved nettoelevtallet er mindre. Vi kan således ikke genkende en elevflugt på grund af indvandrerbørn,” skriver Per Viggo Larsen.

Han henviser til tallene i tabellen, hvor det fremgår, at det samlede elevantal i de ti folkeskoler i Syddjurs er faldet med 335 elever fra september 2012 til september 2017.

Ved skoleårets start august 2017 gik der 79 flygtningebørn i de syddjurske skoler mod 91 året før. I procent udgør flygtningebørn således mindre end to procent af det samlede elevantal i Syddjurs.

“Vi kan ikke opgøre EU-borgere, udlændinge med opholdstilladelse og danske statsborgere efter etnicitet fordelt på skolerne uden en større manuel indsats,” skriver Per Viggo Larsen.

To skoler har på de fem år oplevet en markant fremgang i elevtallet: Hornslet Skole og Rosmus Skole, mens elevtallet på Ebeltoft Skole er gået markant tilbage med næsten 200 elever.

Publiceret: 13. Oktober 2017 22:18

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt