udstilling Poul Nowack var der selv, da pigtrådsmusikken hærgede i 60’erne. Herning-drengen der i 1979 flyttede til Djursland, hvor han straks tog aktiv del i området, og siden da har omsat mange ideer til virkelighed. Han kom med langt hår, sin guitar under armen og et repertoire af pigtrådsmusik, som han dyrkede i sin fritid.
I dag er han 61 år, og håret er blevet gråt og knap så langt, men han har stadigvæk ungdommelig gejst og glød i øjnene. Når det gælder kultur er han stadig lige ’going strong’. For et år siden gik han på pension som udviklingskonsulent ved Teknisk Skole i Grenaa.
”Jeg vil hellere bruge min tid på mine tre bestyrelsesposter, frivilligt socialt arbejde, lave 60’er udstillinger, skrive artikler, bidrage til bogudgivelser med mere."
Poul Nowacks egne ting
Udstillingen ”De dejlige ungdomsår” på landbrugsmuseet er Poul Nowacks hidtil største 60’er udstilling. 90 procent af de udstillede genstande tilhører ham, og resten kommer fra en knallertklub, Kvindemuseet i Aarhus, Spejdermuseet i Randers, Tidens Samling i Odense og fra enkeltpersoner. Der er selvfølgelig masser af genstande om musiklivet i 60erne, men også et ungdomsværelse, knallerter, sport og spejderliv, en opbygget biograf, tøjmode, hippier, provoer, P-piller og meget andet.
Poul Nowack har mange personlige kontakter og venner blandt fortidens og nutidens musik-pinger. Det betyder, at han helt ekceptionelt kan vise amatøroptagelser af danske bands som The Hitmakers, Peter Belli & Les Rivals, The Cliffters, Defenders, Rocking Ghosts, Jørgen de Mylius’ 50 års fødselsdag med mere.
Udstillingen indeholder også genstande, som kun han har, blandt andet ting han har fået af Jørgen de Mylius.
Poul Nowack og museumsdirektør Peter Bavnshøj ved billederne af gamle lokale bands.
Da rocken kom til Grenaa
Der er mange andre perler. Ét af dem er et signeret billede fra Ib ”Rock” Jensen, Danmarks første rocksanger, som sammen med Ib Glindemanns rytmesektion og ti dansere gjorde Danmark usikker. Poul Nowack dokumenterer her, at rocken kom til Grenaa inden både randrusianere og aarhusianere havde hørt den første live-tone. 10. oktober 1956 satte Ib ”Rock” Jensen stikket i sanganlægget på scenen i Pavillonen i Grenaa, 13. oktober i Randers og først 14. oktober i Aarhus.
Poul Nowack: "Fotoet fra min konfirmation, som uden ord fortæller, hvorfor jeg og mange andre unge fik lyst til at lære at spille guitar og danne bands."
Ungdom i provinsen
Udstillingen viser både den overordnede rockhistorie med blandt andet Elvis og Beatles, og kendte dansk bands som The Hitmakers, The Defenders osv. Men provinsen er også med, idet Poul Nowack gerne vil slå en pæl igennem den myte, at det kun var i København og Århus, der var gang i pigtråd og beatmusik.
"Jeg vil vise, at der var fuld gang i pigtrådsmusikken overalt i provinsen, også med lokale bands på Djursland, blandt andet The Jesters, Mad Sounds, Jolly Jokers og mange flere.”
For eksempel kan man se ungdomsbilleder af lokale kendisser, nu med helt andre kasketter på, men som dengang var medlemmer af farverige pigtrådsbands. Det gælder blandt andet en bedemand i Grenaa, en tidligere skattedirektør i Nr. Djurs og en organist i Grenaa og Vivild.
En del af landkulturen
Peter Bavnshøj, direktør for Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, har fulgt opbygningen af 60’er udstillingen. Han glæder sig over, at landbrugsmuseet denne gang viser en udstilling fra den nærmeste fortid.
”Den er lidt anderledes end de udstillinger, vi plejer at vise, men er også en del af landkulturen. Vi laver tit udstillinger, der går langt tilbage i tiden. Denne er mands minde, og kultur i bredeste forstand.”
Fakta
Udstillingen er delt op i syv temaer: ”En ungdomskultur opstår”, ”Fritiden”, ”Bands og popballer/spillesteder”, ”Dette kunne man blandt andet finde på et ungdomsværelse i 60’erne”, ”En biograftur i byen”, ”Ungdomsoprør og mode i 60’erne” og ”60’erne spøger stadig”, hvor trådene trækkes op til i dag.
Udstillingen kan ses frem til 12. august 2012.
Poul Nowack voksede op i Herning. Det første band han spillede med var The Candy Men, fra 1964-69. De var ét af de første bands i Danmark, der spillede i flower-power tøj, fordi trommeslagerens far havde en tøjfabrik, og dermed kunne sy den nye tøjmode, som The Candy Men havde set i popbladene. Bandet blev i øvrigt nummer 3 ved Midtjysk Mesterskab i pigtrådsmusik i 1967.
Pul Nowack kom i lære som smed, og arbejdede derefter et par år som smedesvend. Valgte så at tage en HF-eksamen og derefter en lærer-eksamen på Ribe Seminarium. Han flyttede til Grenaa i 1979, hvor han havde fået job som lærer på Søndre Skole. I 1981 var han med til at starte Grenaa Tekniske Skole. Han læste organisation og tog et hav af ledelseskurser, blev afdelingsleder og udviklingskonsulent på Teknisk Skole og opbyggede her skolens voksenkursusafdeling.
Poul Nowack er med i bestyrelsen for Sygehusstøtteforeningen, Kattegatcentrets Venner og Djursland Museumsforening.
Publiceret: 03. Februar 2012 07:00
Anette Antonsen fra Kolind er lige blevet bedstemor til barnebarnet Jonas, som hendes datter Susie Antonsen er blevet mor til.Rollen som bedstemor...
17-05-12 | Læs hele artiklen
Det er slut med at opsætte de store bannere ved indkørslen til Mørke, som både idrætsforening og handelsstandsforening ellers har brugt flittigt de...
17-05-12 | Læs hele artiklen
Det er forståeligt, hvis 20-årige Nanna Rønde Rasmussen fra Rønde er lidt oppe at køre i disse måneder. Ikke nok med, at hun til juni kan sætte...
17-05-12 | Læs hele artiklen
Der er masser af ting at holde styr på, når du kaster dig ud i dit livs vel nok største investering: Et hus. Og du kan senere risikere at skulle...
17-05-12 | Læs hele artiklen
Der er scoret 32 mål hidtil i Lokalavisen Cup. De mange mål er pænt fordelt 21 spillere - desuden er der scoret et enkelt selvmål. Grenaa IFs måltyv, ...
17-05-12 | Læs hele artiklen
Med 3-1 sejren over Auning kom Hornslet på førstepladsen i Lokalavisen Cup, hvor hovedpræmien er en check på 5.000 kroner til vinderen....
17-05-12 | Læs hele artiklen
Søndag 20. maj kan man møde de to udstillingsaktuelle glaskunstnere Tobias Møhl og Trine Drivsholm på Glasmuseet Ebeltoft, hvor den største...
17-05-12 | Læs hele artiklen
Danske Bank Cup, der indleder flere dages Hinnerup Cup fodboldstævnet, er i fuld gang.En kraftig vind har ikke generet de 1000 spillere, som netop nu ...
17-05-12 | Læs hele artiklen
Årets buk er kåret hos Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. Det skete som altid, da bukkejagtenbegyndte 16. maj. Jagten blev skudt i gang ved...
17-05-12 | Læs hele artiklen
"Ros til regeringen og Enhedslisten for at gennemføre en mere retfærdig udligning blandt landets kommuner. Puljen til særlig vanskelig stillede...
17-05-12 | Læs hele artiklen
For de gospel-glade er der Gospelworkshop 19.-20. maj på Marienhofskolen i Ryomgaard og koncert i Marie Magdalene Kirke. Lene Damgaard bliver...
17-05-12 | Læs hele artiklen
"Der rettes nu op de værste skævheder i den kommunale udligning. Justeringen betyder at de 2 kommuner på Djursland årligt får kr. 40 millioner mere...
17-05-12 | Læs hele artiklen