Der bliver lagt mærke til ’Mols i Udvikling’ andre steder end på Mols og i Syddjurs, hvad andenpladsen i kampen om Landdistriktsprisen 2017 vidner om
Der bliver lagt mærke til ’Mols i Udvikling’ andre steder end på Mols og i Syddjurs, hvad andenpladsen i kampen om Landdistriktsprisen 2017 vidner om
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hæder: Mols i Udvikling et mulehår fra landdistriktsprisen 2017

Lokalprojektet på Mols slået på målstregen af det vestjyske fyrtårn og fællesskab Bovbjerg Fyr

Det blev det vestjyske fyrtårn, Bovbjerg Fyr, der mandag fik overrakt landdistriktsprisen 2017 på 15.000 kroner af erhvervsminister Brian Mikkelsen ved årets landdistriktskonference i Skælskør. Prisen går til de frivillige ildsjæle, som har gjort Bovbjerg Fyr til et lokalt kulturcenter og fællesskab, der tiltrækker mere end 50.000 gæster om året.

På en flot andenplads kom det lokale projekt på Mols og Helgenæs, 'Mols i Udvikling'.

Lokalprojektet har igennem de sidste fire år har været motor for et samarbejde mellem landsbyer på Mols og Helgenæs. Landsbyklyngen er en rollemodel for, hvordan landsbyer gennem samarbejde kan være mere levedygtige med 23 aktive projektgrupper og en organisation, der fungerer.

Møns Bank fik tredjepladsen for at have været en aktiv medspiller i den lokale udvikling, og for at tage et ansvar i landdistriktsudviklingen i området som ”både katalysator, formidler og social entreprenør.”, som det hed i motivationen.

I alt har 40 kandidater været indstillet til prisen, der gives for at skabe udvikling i lokalsamfundet med bl.a. vækst og jobskabelse og med projekter, som kan inspirere andre lokalsamfund. Prisen kan gå til personer, foreninger eller virksomheder, der har gjort en forskel. Et dommerpanel bestående af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen har indstillet de fem nominerede kandidater.

Formand for udvalget, Grethe Saabye, sagde ved prisoverrækkelsen:

”De mange spændende projekter, vi har bedømt, understreger, at der er rigtig mange ildsjæle og personer, der engagerer sig i landdistriktsudviklingen. Det er meget glædeligt, og understreger det store potentiale, de små lokalsamfund har, og de kvaliteter landsbyerne og lokalområderne har at byde på.”

Vinderprojektet

I 2007 blev Bovbjerg Fyr nær Lemvig solgt til den oprettede fond, Bovbjerg Fyr for 1 kr. Fyret drives som kulturhus af 150 frivillige med bl.a. café og butik, og lægger rum til udstillinger, debatter, koncerter og meget mere.

Fyret har udviklet sig til både et udflugtsmål for mere end 50.000 gæster årligt. Det har i dag tre fuldtidsansatte og et par deltidsansatte og omsætter for ca. 2 mio. om året.

Publiceret: 03. Oktober 2017 23:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt