Der vil være mulighed for at se blandt andet tværstribede wyandotter i Byhallen i Kolind.
Der vil være mulighed for at se blandt andet tværstribede wyandotter i Byhallen i Kolind.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Interessen for hobbydyr er stadig stor

Byhallen i Kolind lægger lokale til racefjerkræ og kaniner

KOLIND: Det er lykkedes igen at arrangere en udstilling 13.-14. januar i Byhallen i Kolind, hvor der er tilmeldt 200 racefjerkæ og 250 racekaniner, fra de to foreninger Kolind og Omegns Fjerkræklub samt Djurslands Kaninavlerforening.

I forbindelse med udstillingen af racekaniner vil der også være en kælekaninudstilling, hvor alle er velkomne til at deltage. Der vil desuden være specielle præmier til de bedste af kælekaninerne.

Egen honning

Marsvineklubben viser nogle af sine dyr frem og kan fortælle om, hvordan marsvin skal passes og plejes.

Djurslands Akvarieforening viser nogle af sine akvarier frem og der vil være en fisketælle-konkurrence og masser af information om pasning og pleje.

Biavlerforeningen vil vise nogle af de mange glæder, der er ved at have et bistade i haven, hvor der kan høstes egen honning og samtidig hjælpe med at få bedre frugter i haven.

Der vil være tombola og mulighed for en kop kaffe. Rigtig mange mennesker har en fast tradition for at mødes i Kolind den anden weekend i januar til samvær, hvor deer bliver diskuteret og udvekslet erfaringer om planlægningen af kommende avlssæson.

Udvalgsformand på besøg

Velviljen fra butikker og virksomheder på midtdjursland har som sædvanlig været stor, i form af økonomisk støtte og præmier, så det igen har været muligt at leje Byhallen i Kolind.

Udstillingen vil blive åbnet af den nyvalgte formand for kulturudvalget, Riber Hog Anthonsen, som vil få en rundvisning og høre om aktiviteterne i de to klubber.

Udstillingen er åben lørdag 13. januar fra klokken14 og søndag 14. januar fra 10 til 16. Børn indtil 18 år har gratis adgang, voksne 25 kroner.

Flere informationer på www.djursracefjerkrae.dk og www.djurskanin.dk.jbe

Publiceret: 09. Januar 2018 08:54

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs