Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kommunen: Søg penge til projekter

Der er stadig penge at søge under kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs

Der er fortsat projektmidler under kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune. Derfor opfordres lokale foreninger, ildsjæle og projektmagere til at søge tilskud til projekter og arrangementer inden 1.september.

Midlerne på Kultur- og fritidsområdet blev også udbudt i foråret, hvor der blev givet midler til projekter inden for så forskellige emner som kunstprojekter for børn, koncert under og oven vand, litteraturarrangementer, folkedans, synliggørelse af skjulte steder i Norddjurs med mere, og der er fortsat midler at søge på området.

Hermed opfordres foreninger, institutioner, lokale ildsjæle og andre med en god idé til et nyskabende arrangement eller projekt, der kan udvikle området, til at søge midler til at få realiseret deres idé til gavn og glæde for borgerne og besøgende i Norddjurs.

Løbende muligheder

Udover de midler der udbydes nu er der løbende mulighed for at søge et mindre beløb, hvis et projekt i sidste øjeblik er opstået, og man ikke kan få enderne til at nå sammen. Her kan der maksimalt gives 5.000 kr. Der er også løbende mulighed for at søge til større kulturprojekter, der skal godkendes politisk.

Uanset om det er en stor international festival eller et spændende eftermiddagsarrangement, så er der penge at søge. Så hvis du bare har din gode ide og ikke har prøvet sådan noget før, så giv det en chance, for skemaerne er ikke så komplicerede, og du er altid velkommen til at kontakte forvaltningen direkte for at få vejledning eller møde op til fyraftensmødet den 24.august, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Fristen for at søge til mindre kulturprojekter og udviklingsprojekter på fritidsområdet er næste gang den 1.september. Hvilke oplysninger der er brug for i en ansøgning og hvilke kriterier, der er for at projekter kan komme i betragtning til midlerne, finder du mere om på kommunens hjemmeside www.norddjurs.dk/borger/kultur-og-fritid/soeg-penge.srj

Publiceret: 19. August 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere