Falske nyheder og pis og papir...

Af
Lars Norman Thomsen

MOLS Fake News eller falske nyheder truer i stigende grad den demokratiske samtale. Især siden den amerikanske præsidentvalgkamp i efteråret 2016 har temaet fyldt meget.

Men hvad er falske nyheder, hvordan opstår de og hvorfor? Hvad er op og ned i en verden, hvor mediernes udvikling aldrig har gået hurtigere?

Det vil forfatter, journalist og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jesper Gaarskjær, give et bud på ved sit foredrag på Molsskolen tirsdag d. 25. september.

Her vil han fortælle om den aktuelle mediesituation i Danmark og forskellige perspektiver på denne.

Han vil også fortælle om, hvordan det nye mediebillede påvirker vores liv, og om medier også er med til at skabe virkeligheder.

Foredraget er blevet til i et samarbejde mellem Syddjurs Bibliotek og Kulturgruppen under Mols i Udvikling.

Alle er velkomne og billetter til 25 kr. kan købes på syddjursbibliotek.dk.

Publiceret 25 September 2018 13:41

SENESTE TV