Mich Vraa stillet skarpt på sit forfatterskab 2. oktober. Pressefoto

Mich Vraa stillet skarpt på sit forfatterskab 2. oktober. Pressefoto

Forfatteraften med Mich Vraa

Hornslet 2. oktober inviterer Syddjurs Bibliotek og Hornslet Kirke til et tankevækkende foredrag med forfatteren Mich Vraa, der tager deltagerne med tilbage til en grum og ofte glemt periode i Danmarkshistorien.

Med trilogien Haabet, Peters Kærlighed og Faith har Mich Vraa stillet skarpt på en tid, hvor slavehandel skabte velstand i Danmark. Trilogien begynder med historien om slavefregatten Haabet omkring år 1800, så omkring generalguvernøren på de dansk-vestindiske øer, Peter von Scholten, og videre op til 1917, hvor USA overtager de tre øer i Det Caribiske Hav.

I foredraget fortæller Mich Vraa om sit arbejde med romantrilogien og om sin research- og skriveproces, og han læser passager fra bøgerne – herunder den nyeste Faith, som udkom i august 2018. Arbejdet med romantrilogien har ifølge Mich Vraa selv ændret, hvordan han er som menneske. De mange historier om, hvordan vores tiptipoldeforældre så på slaverne, og hvordan de behandlede dem, er mildest talt svære at forstå. Billetter købes på syddjursbibliotek.dk.

Kapp

Publiceret 30 September 2018 08:00

SENESTE TV