Kom med på en 40 års musikrejse på Kulturhotellet. Pressefoto

Kom med på en 40 års musikrejse på Kulturhotellet. Pressefoto

Tag på en 40 års lang musikrejse

Duoen Ivan Sand og Torben Harboe kommer og fortæller om 40 års musik

RØNDE Duoen Ivan Sand og Torben Harboe besøger musikcafeen på Kulturhotellet. De to mænd er et unikt dansk makkerpar, som vil føre publikum på en musikalsk rejse igennem deres 40 års musikalske samarbejde 22. november kl. 20, skriver Kulturhotellet i en pressemeddelelse.

Deres fabelagtige beherskelse af guitar og violin samt vokal, giver dem muligheder i at bevæge sig ind på samtlige musikalske stilarter: folk, rock, blues og swing. Alt sammen med dyb respekt for musikkens oprindelse, men ikke uden en god portion selvironi. Der bliver rørt ved en masse ting, på en dejlig uforpligtende og befriende måde.

Ifølge Ivan Sand og Torben Harbo er der er tale om musik: "der har nogle klare holdninger. Musikken skal nemlig have personlighed og sjæl, og den skal hovedsageligt være spillet af menneskehænder," som de siger.

Ivan Sand vælger ikke sine sange for kun at underholde, men også for at finde de sange, der siger ham noget særligt. Samtidigt gør han os opmærksomme på, at det er vigtigt, at vi husker vores danske rødder. 11 cd’er har Sand udgivet.

Harbos varemærke er originalitet, og hans musik vokser ud af irisk, skotsk, og den nordiske folkemusiks rødder med en intensitet fra skrøbelig pianissimo til vilde og brølende passager.

Man kan bestil billetter på www.musikiroende.dk.

Kapp

Publiceret 22 November 2018 21:00

SENESTE TV